En million moduler

Den anden dag kom jeg til at tænke på Peter Adolphsens ”En million historier”, og så var det, jeg tænkte, at jeg da kunne forberede en million moduler efter samme skabelon.

Så det har jeg gjort ud fra seks overordnede sekvenser, som en traditionel (engelsk-)time vel kan siges at bestå af: warm-up, pre-reading, reading/comprehension, post-reading, grammatik, cooler. Yes, det er meget skematisk sat op, men måske kan det alligevel inspirere interesserede i en snæver vending. Under hver kategori er der 10 forslag, som altså kan kombineres på kryds og tværs i 10x10x10x10x10x10 muligheder.

Så hent og print dine en million moduler lige her (eller under materialer), klip dem til og hæft dem sammen og vupti…

To film til Det Moderne Gennembrud

Da jeg i efteråret vendte tilbage til Det Moderne Gennembrud lod jeg to film indgå, en kortfilm og en spillefilm. Den ene er en nyfortolkning af Et dukkehjem instrueret af Tobias Grundorff Boesen (2013). Den anden er Tea Lindeburgs Du som er i himlen fra 2021, som er baseret på Maria Bregendahls roman En dødsnat.

Lad mig starte med Et Dukkehjem. Eleverne fik en kort introduktion til Ibsens stykke i forlængelse af et par moduler om sædelighedsfejden og kvinders vilkår under DMG, og de fik at vide, at de skulle se en moderne udgave af stykket. En tredjedel af eleverne skulle holde fokus på Helmer: Hvad kan de lide ved ham? Hvad irriterer dem? En tredjedel skulle holde fokus på Nora: Hvad kan de lide ved hende? Hvad irriterer dem? Mens den sidste tredjedel skulle holde øje med skiftene mellem dukkehus og virkelighed og tænke over effekten af disse skift.

Filmen varer kun 25 minutter og kan ses på ekkofilm.

Foto: Sturla Brandth Grøvlen

Da filmen var færdig, fik eleverne et par minutter til at diskutere deres fokuspunkt med naboen, inden de tre dele af klassen præsenterede deres fokuspunkt og deres indtryk af disse på klassen.

Endelig fik eleverne fire minutter til en hurtigskrivning over følgende fire spørgsmål, som vi efterfølgende samlede op på på klassen:

  1. Hvorfor skifter Nora tøj? Hvilken symbolværdi knyttes til tøjet generelt?
  1. Hvilket menneske- og livssyn giver Et dukkehjem udtryk for?
  1. På hvilke måder efterlever stykket/filmen Brandes’ krav om, at litteraturen skal sætte problemer under debat?
  1. Hvor går Nora/moderen hen? I dag? I 1879?

Og så perspektiverede vi til andre nutidige ’sædelighedsfejder’ (blandt andet crop-top-diskussionen fra 2021).

Tea Lindeburgs Du som er i himlen brugte jeg som opsamling på hele forløbet. Jeg viste eleverne traileren til filmen i timen før, vi faktisk skulle se filmen, og bad dem skrive 2-3 centrale temaer, virkemidler eller personforhold ned, som de mente nok ville spille en central rolle i filmen. Jeg samlede alle deres forslag og sorterede dem på en liste, der blev uddelt i den efterfølgende time. Her skulle eleverne så tage noter til alle de forskellige fokuspunkter, mens de så filmen.

For første gang, tror jeg, gav jeg eleverne en trigger warning: Filmen indeholder et fødsels-døds-skrig, som noget jeg aldrig i mit liv har hørt før. Det skrig bliver ved og ved, til man som seer slet ikke kan holde ud at høre det mere. Og billedet af moderens maltrakterede skød efter den skæbnesvangre fødsel fik samtlige elever til at vride sig i stolen med en stønnen og jamren. Den film ramte dem virkelig!

Vi samlede op på filmen ved at ”gå til eksamen”: Eleverne fik 30 minutter til at forberede sig på et 8-10 minutters oplæg ud fra følgende ”eksamensspørgsmål”:

Lav en analyse og fortolkning af Tea Lindeburgs Du som er i Himlen.

I din præsentation skal du blandt andet komme ind på, hvordan kønsroller og religion fremstilles i filmen. Du skal inddrage de udvalgte screenshots i din præsentation. Du skal desuden perspektivere til Det Moderne Gennembrud.

(Jeg havde taget en stribe screenshots fra filmen, som jeg udleverede til eleverne.)

”Gå til eksamen” giver eleverne (især 3.g-eleverne) en god fornemmelse for, hvor lang tid de cirka forventes at lægge ud med at skulle tale om en tekst til eksamen, ligesom det selvfølgelig træner deres evne til at strukturere og præsentere sådan et oplæg. Og vænner dem til at se, hvordan eksamensspørgsmål kan se ud.

Når mine elever ”går til eksamen”, samler vi altid op, ved at vi tager en runde i klassen, hvor alle elever præsenterer en interessant pointe, de enten selv kom med eller hørte en kammerat fortælle. Således fik vi samlet grundigt op på både film og Det Moderne Gennembrud

Tea Lindeburgs film kan ses på Filmstriben.

Rahim, Gotfredsen og Ottesen

I går udkom Tobias Rahims digtsamling ”Drømmene maler virkeligheden”. Jeg har ikke fået fingre i bogen endnu, men den er på vej. Til gengæld brugte vi i går ”Når mænd græder” på mit 2.g dansk-hold, hvor vi først havde læst Sørine Gotfredsens kommentar ”Den grædende mand er ikke et godt tegn” (Berlingske, 8.8.2021). De to tekster spillede rigtig fint op mod hinanden, og de egnede sig ikke mindre godt som perspektivering til mandeidealer og manderoller i sagaerne (Njals Saga) og folkeviserne (Ebbe Skammelsøn), som vi netop havde færdiggjort.

Eleverne er ret fascinerede af Rahim, og jeg lovede dem, at vi ville se lidt nærmere på hans bog næste modul. Her er hvordan jeg har tænkt mig, det skal spænde af.

Politikens Forlag, 2022
  • Vi ’læser’ først forsiden: Hvilket indtryk giver forsiden af digtsamlingen (Rahims pose og kompositionen af billedet, titlen, skrifttype, farvevalg, og hvad eleverne ellers ser og lægger mærke til).
  • Herefter ser vi på forsiden af en ganske anden bog, nemlig Jeanette Ottesens ”Fri”, der udkom under ret stor (negativ) opmærksomhed sidste år (2021) på grund af nogle passager om svømmekollegaen Lotte Friis. Min gode kollega Sidsel mindede mig nemlig om nogle af de kommentarer som Ottesens forside fik med på vejen, og Sidsel stillede det interessante spørgsmål, om Rahims forside mon ville blive modtaget på samme måde. Eleverne skal sammenligne forsiderne og lave et lille puslespil. Jeg vil nemlig gerne nå at klippe nogle ord og formuleringer ud, som er brugt om henholdsvis den ene og den anden forside (fx “helt bizart billede”, “gennemført mediemæssig maveplasker”, “soft-pornobillede”, “selvbevidst følsomt poserer”, “[man bliver] nysgerrig” eller “iøjnefaldende og lækre billedside”). Eleverne skal så gætte på, om formuleringerne beskriver Rahims bog eller Ottesens bog.
  • Vi gennemgår deres løsningsforlag til puslespillet, inden jeg viser eleverne et par reaktioner på Ottesens forside (se nedenfor), og vi diskuterer disse (der er flere end de her citerede).
Gyldendal, 2021

  • Og så kan vi prøve at gætte på reaktionerne på Rahims forside. Jeg har ikke læst så mange endnu i skrivende stund. Men et par stykker sprang i øjnene. Vi bliver selvfølgelig nødt til at diskutere forskellene i reaktionerne på de to forsider, og hvad dette mon kan skyldes. Jeg er klar over, at nedenstående citater ikke blot refererer til Rahims forside, men hele bogen.
Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten
  • Til sidst vil jeg have kopieret nogle forskellige digte og billeder fra bogen (som jeg som sagt ikke har fået i hænderne endnu, så det bliver ret spontant, og mit møde med teksterne bliver så jomfrueligt som elevernes). Jeg fordeler teksterne i stationer rundt i lokalet – og selve bogen ligger som en separat station. Eleverne rundt i mindre grupper eller par og laver umiddelbare analyser af teksterne (de skal skrive stikord på et A4 papir ved hver tekst, og de får kun 5 minutter ved hver tekst). Slutteligt får hvert par en tekst, som de skal lave en lille præsentation af baseret på de stikord til analyser, som deres klassekammerater har produceret under stationsbesøgene.
  • Forhåbentlig kan vi nå en opsamlende sekvens, hvor vi skal diskutere værkets kvalitet: Er digtene (for) banale, eller rammer de målgruppen, som de skal? Hvordan rimer den sårbarhed, som Rahim udtrykker, på den succes og de modelbilleder, han producerer? Hvad mener eleverne om bogen?

Opfind ord

Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.

New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.

Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.

Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.

Lesson Plan from New York Times

Biden Battle

Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022).  Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.

Mark places in the text where you feel something central is being communicated.

Write keywords around the aptum model (det retoriske pentagram) for the speech.  Under language, write at least three central rhetorical devices used in the speech, and comment on their effect in the context.

Come up with three central words that you would use to describe the intention of this speech.

Eleverne fik så små ti minutter til at sammenligne deres noter med en person, der havde fået samme tale som dem.

Og så mødtes vi til et Biden Battle: Gruppen med ”Inaugural Address” fik lov at lægge for og præsentere en pointe fra deres analyse, inden gruppen med ”Remarks on January 6th” fik lov at fortælle, hvad samme analysegreb viste i deres tale. Sådan fortsatte de to halvdele med at præsentere pointer fra deres analyser, som blev holdt op imod hinanden, og det viste jo en ganske interessant udvikling i Joe Bidens taler fra at være bredt inkluderende og et forsøg på at favne alle – selv politiske modstandere – til at distancere sig fra og tydeligt sætte et dem-os-skel op over for Trump og hans støtter.

Jeg brugte 2 moduler  a 95 minutter på hele seancen med italesættelse af splittelse i USA, Gormans digt og Bidens taler, og hele baduljen er sat ind i et PowerPoint. Hvis det har interesse, må man skrive til mig og få det tilsendt.

Brevkasselitteratur – et forløb

For et par måneder siden blev jeg grebet af ideen om at lave et forløb om brevkasselitteratur, og med hjælp og inspiration fra gode kolleger på Ideudvikling for danskundervisere på Facebook er det nu blevet afprøvet – også til eksamen.

Brevkasselitteratur er spændende af flere grunde: Hvad er det der får magasiner, blade og aviser til så ofte at have en brevkasse, hvor almindelige læsere kan skrive ind med deres ’små hverdagsproblemer’, som brevkassen i Familiejournalen hed (i øvrigt med Tove Ditlevsen som redaktør i 20 år fra 1956-1976)? Og hvad er det der gør, at stoffet er populært læserstof? Er det, fordi vi grundlæggende er nysgerrige på andre mennesker og deres problemer? Er det en mulighed for et spejl, hvor vi uden omkostninger kan se andre med måske lignende problemer? Eller er det bekræftelsen af, at andre mennesker heller ikke lever perfekte liv, vi drages imod? Måske en blanding af alle tre. Genren har i hvert fald været så populær, at den har været omsat til både radioprogrammer (fx Mads og Monopolet) og TV (fx Spørg Charlie).

Det er en genre med klare karakteristika og en klar rollefordeling mellem de involverede parter. Måske er det netop genrens genkendelighed, der gør den interessant at mime. Måske er det – fra et skønlitterært perspektiv – det absurde i ideen om, at der findes et endegyldigt svar på livets store og små spørgsmål, som indbyder til at underlægge genren sydende sarkasme. For skønlitteraturens arbejde med at fremstille livets nuancer står nu engang i skærende kontrast til kontante one-size-fits-all-løsninger.

I hvert fald benytter både satiren (fx Drengene fra Angora med Baunes Brevkasse), skønlitteraturen (Stine Pilgaards Meter i sekundet, Line Knutzons Camille Clouds brevkasse) og aviserne (fx Politiken og Information) selv genren til at skabe hybrider og imitationer, der leger med illusionen om det direkte forhold med seerne/læserne, samtidig med at der gives en særlig karakteristik af ’brevkasseredaktøren’ ved at vise, hvordan vedkommende interagerer med almindelige mennesker/læsere. Den fiktive brevkasse er altså en mulighed for at lade ’brevkasseredaktøren’ udtrykke store og små holdninger til verden, uden at ’redaktøren’ direkte behøver selv at befinde sig i situationen. Således bruges genren ofte som et komisk element, der er med til at understrege ’brevkasseredaktørens’ (u)viden(hed), (mangel på) empati eller selviscenesættelse.

I andre eksempler (som når aviserne selv leger med genren) opstår det komiske ofte i, at genren danner grundlag for at tage specifikke temaer op, som redaktøren i forvejen ønsker at sætte til debat. Dette ses fx iByens brevkassen med Felix Thorsen Katznelson som redaktør (Politiken) eller Informations brevkasse eller Politikens litteraturbrevkasse med Jes Stein Petersen som redaktør. Således har Information allerede indrømmet, at de indimellem skriver spørgsmålene selv, hvilket da også kommer til udtryk i de ofte absurde sammenstillinger af optakt og beskrivelse af situationen/problemet i brevet, og det egentlige spørgsmål som brevet udmønter sig i. Eller i kontraster mellem henvendelsesformen og den sproglige iscenesættelse af både spørgsmål og svar.

Mit forløb endte med at være en sproglig undersøgelse af genren, og forløbet dækker linjen fra genrens rene fakta-form, som reel brevkasse med interaktion fra autentiske læsere, til ’glimt-i-øjet’-versionen som den optræder i Information og iByen, hvor spørgsmålene ofte synes opdigtede af aviserne selv og svarene i højere grad kredser om almengyldig kunst, kultur og politik end egentlige personlige problemer. Og endelig glider forløbet over i den rene fiktion, som vi ser i blandt andet Knutzons Camille Clouds brevkasse (2017) og Pilegaards Meter i sekundet (2020). Forløbet fokuserer på at undersøge sproglige karakteristika for brevkassen og undersøge (blandt andet ved hjælp af teori om samtaleanalyse) de greb, der bruges i de fiktionaliserede brevkasser til netop at pege på fiktionaliseringen.

Man kan hente materialelisten og forløbsbeskrivelsen lige her.

Tusind tak til alle dem som bidrag med forslag og gode ideer!