Category Archives: Forløbsplaner

Brevkasselitteratur – et forløb

For et par måneder siden blev jeg grebet af ideen om at lave et forløb om brevkasselitteratur, og med hjælp og inspiration fra gode kolleger på Ideudvikling for danskundervisere på Facebook er det nu blevet afprøvet – også til eksamen.

Brevkasselitteratur er spændende af flere grunde: Hvad er det der får magasiner, blade og aviser til så ofte at have en brevkasse, hvor almindelige læsere kan skrive ind med deres ’små hverdagsproblemer’, som brevkassen i Familiejournalen hed (i øvrigt med Tove Ditlevsen som redaktør i 20 år fra 1956-1976)? Og hvad er det der gør, at stoffet er populært læserstof? Er det, fordi vi grundlæggende er nysgerrige på andre mennesker og deres problemer? Er det en mulighed for et spejl, hvor vi uden omkostninger kan se andre med måske lignende problemer? Eller er det bekræftelsen af, at andre mennesker heller ikke lever perfekte liv, vi drages imod? Måske en blanding af alle tre. Genren har i hvert fald været så populær, at den har været omsat til både radioprogrammer (fx Mads og Monopolet) og TV (fx Spørg Charlie).

Det er en genre med klare karakteristika og en klar rollefordeling mellem de involverede parter. Måske er det netop genrens genkendelighed, der gør den interessant at mime. Måske er det – fra et skønlitterært perspektiv – det absurde i ideen om, at der findes et endegyldigt svar på livets store og små spørgsmål, som indbyder til at underlægge genren sydende sarkasme. For skønlitteraturens arbejde med at fremstille livets nuancer står nu engang i skærende kontrast til kontante one-size-fits-all-løsninger.

I hvert fald benytter både satiren (fx Drengene fra Angora med Baunes Brevkasse), skønlitteraturen (Stine Pilgaards Meter i sekundet, Line Knutzons Camille Clouds brevkasse) og aviserne (fx Politiken og Information) selv genren til at skabe hybrider og imitationer, der leger med illusionen om det direkte forhold med seerne/læserne, samtidig med at der gives en særlig karakteristik af ’brevkasseredaktøren’ ved at vise, hvordan vedkommende interagerer med almindelige mennesker/læsere. Den fiktive brevkasse er altså en mulighed for at lade ’brevkasseredaktøren’ udtrykke store og små holdninger til verden, uden at ’redaktøren’ direkte behøver selv at befinde sig i situationen. Således bruges genren ofte som et komisk element, der er med til at understrege ’brevkasseredaktørens’ (u)viden(hed), (mangel på) empati eller selviscenesættelse.

I andre eksempler (som når aviserne selv leger med genren) opstår det komiske ofte i, at genren danner grundlag for at tage specifikke temaer op, som redaktøren i forvejen ønsker at sætte til debat. Dette ses fx iByens brevkassen med Felix Thorsen Katznelson som redaktør (Politiken) eller Informations brevkasse eller Politikens litteraturbrevkasse med Jes Stein Petersen som redaktør. Således har Information allerede indrømmet, at de indimellem skriver spørgsmålene selv, hvilket da også kommer til udtryk i de ofte absurde sammenstillinger af optakt og beskrivelse af situationen/problemet i brevet, og det egentlige spørgsmål som brevet udmønter sig i. Eller i kontraster mellem henvendelsesformen og den sproglige iscenesættelse af både spørgsmål og svar.

Mit forløb endte med at være en sproglig undersøgelse af genren, og forløbet dækker linjen fra genrens rene fakta-form, som reel brevkasse med interaktion fra autentiske læsere, til ’glimt-i-øjet’-versionen som den optræder i Information og iByen, hvor spørgsmålene ofte synes opdigtede af aviserne selv og svarene i højere grad kredser om almengyldig kunst, kultur og politik end egentlige personlige problemer. Og endelig glider forløbet over i den rene fiktion, som vi ser i blandt andet Knutzons Camille Clouds brevkasse (2017) og Pilegaards Meter i sekundet (2020). Forløbet fokuserer på at undersøge sproglige karakteristika for brevkassen og undersøge (blandt andet ved hjælp af teori om samtaleanalyse) de greb, der bruges i de fiktionaliserede brevkasser til netop at pege på fiktionaliseringen.

Man kan hente materialelisten og forløbsbeskrivelsen lige her.

Tusind tak til alle dem som bidrag med forslag og gode ideer!

 

Inauguration module (January 20, 2021)

Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.

Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.

Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.

Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.

Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?

Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:

  • The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
  • Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
  • What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?

Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:

Norman Rockwell, ”The Problem We All Live With” (1964)

Kamela Harris Ruby Bridges meme

Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”

 

Nå, men New York Times var hurtigere, end jeg var, og deres forslag til en time om Amanda Gorman kan ses her.

Forløb om videnskabsformidling

I foråret – før coronaen satte ind og efter mine daværende 2.g’er havde afleveret deres SRO – besluttede jeg mig at lave et forløb om videnskabsformidling, der skulle have to sigter: For det første skulle det vise denne naturvidenskabelige klasse noget om, ja, videnskabsformidling, hvis de nu selv skulle beslutte sig for at skrive en formidlingsopgave i deres SRP året efter, og for det andet skulle forløbet hjælpe eleverne med at træne den personlige stemme.

Materialer til forløbet var:

  • Elevernes kemi-bog
  • Elevernes egne SRO-opgaver
  • Artikler fra hhv. Videnskab.dk og DTU, som de havde fået udleveret i forbindelse med deres SRO
  • Hans Rosling: Factfulness (introduktionen)
  • Hans Joachim Offenberg: Myrer (uddrag, Tænkepauser)
  • Den globale opvarmning – Jordens klima (film, NOAH-kanalen)
  • Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling (teori om dos and don’ts i videnskabsformidling)

Det første modul handlede om at analysere de to artikler, som eleverne havde brugt i deres SRO, deres egen SRO og deres kemibog med udgangspunkt i retoriske pentagram. Herefter skulle de give hver tekst point (fra 1-4), hvor den, der ville være lettest at forstå for en humanist som mig, skulle have 4 point, og den, der ville være sværest at forstå for mig, skulle have 1. Og vi fik en god snak om, hvilke (sproglige) kriterier de havde givet deres karakterer ud fra: Brug af fagbegreber over for hverdagseksempler, inkluderende sprog, typer af illustrationer osv. I første modul nåede vi også at lave den indledende quiz i Hans Roslings bog og tale om effekten af denne quiz. Vi nåede faktisk også at læse (noget af resten af) introduktionen til Hans Roslings bog, hvorefter vi talte om alle de sproglige virkemidler, han bruger, og vi startede på en liste over disse (fordi de er ret generelle for videnskabsformidlingen).

Som lektie til andet modul havde eleverne selv fundet et stykke videnskabsformidling derhjemme: Det kunne være en lektie (til et ikke-humanistisk fag. I hvert fald ikke et stykke skønlitteratur), en artikel fra Videnskab.dk, videnskabsformidling i en avis eller lignende. Og de skulle tænke over, hvordan denne tekst formidlede til dem, og om der blev anvendt nogle af de virkemidler, vi havde oplistet i timen.

Efter et kortere gruppearbejde, hvor alle virkemidler blev vendt, læste eleverne et uddrag af Offenbergs Myrer (fra Tænkepause-serien udgivet af Aarhus Universitet). Her markerede eleverne alle de virkemidler, vi allerede havde på vores liste, i én farve, og alle nye virkemidler blev markeret i en anden. Endelig samlede vi op med de nye virkemidler.

Med hele denne lange liste af virkemidler i baghovedet fik eleverne nu tid til på klassen at skrive en indledning til en populærvidenskabelig artikel om deres SRO. Deres målgruppe var sådan nogen som mig: rimeligt alment dannede mennesker, der nok er interesserede, men ikke har den helt brede naturvidenskabelige forståelse (men til gengæld sætter pris på god formidling). At færdiggøre denne indledning var også lektien til tredje modul.

I det tredje modul læste eleverne deres indledninger højt for hinanden, og de kommenterede hinandens produkter, ud fra hvilke virkemidler var til stede, og om de fungerede godt eller ej. Herefter så vi den filmen (kampagnefilm? dokumentar?) Den globale opvarmning produceret af den danske miljøorganisation NOAH. Også her diskuterede vi virkemidler i formidlingen og skrev nye virkemidler til på vores liste – samtidig med at vi naturligvis talte om, hvilke virkemidler film-mediet kan gøre brug af i videnskabsformidlingen, som sproget ikke kan, og hvordan man sprogligt så kan kompensere for dette.

Endeligt gennemgik jeg listen over dos and don’ts fra bogen Slip din viden løs: Håndbog i faglig formidling, inden jeg præsenterede eleverne for deres næste aflevering, som selvfølgelig var en populærvidenskabelig artikel over deres SRO. Man kan se opgaveformuleringen her eller under materialer.

Jeg gav mundtlig feedback (optaget med skærmoptager), og jeg kommenterede udelukkede de steder, hvor eleven havde anvendt virkemidler og effekten af disse. Det var altså ikke en ’det skal du øve dig i fremover’-feedback, men mere en konstatering af, at jeg kunne se elevens anvendelse af virkemidlerne specifikke steder, og hvordan det virkede på mig som læser.

Claudia Rankines Citizen som værklæsning

Til et forløb om Black Lives fik jeg trumfet igennem at købe et klassesæt hjem af Claudia Rankines Citizen: An American Lyric, som jeg netop er i ved at afslutte læsningen af med min 3.g-klasse. Dette blog-indlæg bliver bare en lille anbefaling af bogen. Bogens genre placerer sig, som titlen indikerer, i spændingsfeltet mellem lyrik og prosa, og bogens 160 sider består af små scene – eller tableauer om man vil – som både beskriver konkrete episoder eller følelser, som det fortællende ’you’ oplever, og kombinerer disse med mere offentligt kendte historier og begivenheder så som Serena Williams’ tenniskarriere. Derudover benytter bogen sig af billeder af kunstværker og referencer til popkultur, som indholdet i teksten spiller op ad. Billedet af Caroline Wozniacki, der poserer som Serena Williams, medførte en helt utrolig nuanceret og reflekteret diskussion i min klasse – noget jeg ikke oplever hver dag.

Bogen virker overskuelig for eleverne, men den er ikke let! Og den kræver intens nærlæsning flere steder. Men dette opvejes altså af de korte sider og de mange billeder, som gør den indbydende for selv den mest litteraturforskrækkede gymnasieelev.

Jeg har som sagt læst bogen ind i et Black Lives-forløb, hvor jeg brugte Dorthe Hjort Jensens gennemarbejdede og gennemdidaktiserede forløb til The Hate U Give som grundlag. Dette forløb findes på Gyldendals Engelskportal, og her er der masser af pre-reading-øvelser og materialer om Black American History og introduktion til begrebet systemic racism.

Så mangler man inspiration til et alternativt værk om Black Lives in the USA, kan jeg altså klart anbefale Claudia Rankines Citizen.

Forløb: Great Speeches of History

Når jeg skal i gang med at undervise i den skriftlige non-fiction-genre, er jeg begyndt at indlede dette med et forløb om Great Speeches of History, og jeg er sikker på at rigtig mange andre kolleger gør det samme mere eller mindre. På samme måde er de tekster jeg bruger ingenlunde nyfundne guldklumper, men derimod klassiske travere mange måske efterhånden er ved at brække sig ved tanken om at skulle undervise i ENDNU engang, men derfor deler jeg alligevel hvordan jeg griber det an. Måske er der en enkelt ny vinkel man kan lade sig inspirere af. Forløbet er på ikke nødvendigvis sat særligt overskueligt op, og jeg beskriver blot hvad jeg gør modul for modul. De tilhørende PowerPoints er ej heller vedlagt, men skriv til mig hvis du gerne vil have fat i dem.

Jeg er klar over at forløbet her er temmelig kompakt, og jeg kunne heller ikke nå det hele inden for de afsatte moduler, så der skal måskelægges et enkelt modul eller mere oven i min beskrivelse.

Endelig brugte jeg som nævnt forløbet som afsæt for at undervise eleverne i analytical essay om non-fiction, og her skrev eleverne om JFK’s Inaugural Address. Vi brugte derfor – ud over de moduler der er nævnt i forløbsplanen – et helt modul mere på at komme i gang med selve skrivningen og på at tale om hvordan et sådant essay bygges op.

Forløbet findes her eller under materialer.

Baggrundsfilm fra History Channel

Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er  omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.

Grenfell Tower af Ben Okri

Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files  ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.

Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.

I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.

Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.

På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.

Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet

Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.

Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.

Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…

Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.

De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.

Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx  repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.

Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:

By using a contast between xx and yy Okri underlines….

By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….

The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……

 Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.

På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.

Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.

Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.

Samtaleanalyse

Jeg har vist aldrig helt fundet ud af hvordan jeg skulle undervise i samtaleanalyse, og hvordan dette hensigtsmæssigt kunne overføres til litterær analyse, men nu har jeg måske knækket koden.

I min 3.g-danskklasse er vi kommet til 90ernes minimalistiske noveller, et lille forløb på 4 moduler, og tanken er at gøre det til et delvist sprogligt forløb med samtaleanalyse.

I det første modul introducerede jeg samtaleanalyse med et lærerforedrag baseret på Ole Schultz Larsens Håndbog til dansk (en af de bedste, mest overskueligt grundbøger der er på markedet), som introducerede til sproghandlinger, Grices maksimer og samarbejds- og høflighedsprincipper, transaktioner og endelig facework. Det blev en overfladisk og ret hurtig gennemgang, indrømmer jeg, men eleverne fik det med der var nødvendigt for at anvende disse forskellige sproglige greb, vil jeg mene. Min pointe var at man kan vælge den tilgang ud, der er mest relevant i en given sammenhæng og sagtens kombinere flere af disse analysegreb.

Men inden jeg holdt mit lærerforedrag, hvor eleverne fik introduceret disse 4 samtaletilgange, bad jeg den skrive alle de samtaletyper ned, som de havde haft dagen før. Vi samlede op på tavlen. Dette gjorde vi for at se at der er forskellige typer af samtaler, og at man kommunikerer forskelligt alt afhængigt af hvilken samtaletype man er med i. Da vi havde talt kort om dette, skulle eleverne nu udvælge én af deres samtaler fra dagen før og skrive alle de replikker ned fra samtalen de kunne huske, på et separat stykke papir (ikke på computeren). Og så skulle de lægge papiret lidt til side.

Nu holdt jeg mit lærerforedrag, og eleverne havde fået udleveret mine slides i OneNote, så de kunne tage supplerende noter imens. Vi udvekslede selvfølgelig eksempler og besvarede spørgsmål undervejs i foredraget.

Endelig skulle eleverne nu give deres nedskrevne samtaler til sidemanden til højre, og så delte jeg eleverne ind i tællegrupper på 3 personer. I disse grupper skulle eleverne nu læse de tre samtaler igennem og vælge én som de ville opføre som et lille skuespil. Som regel bestod samtalerne kun af to personer, så hver gruppe havde to skuespillere og en instruktør, der skulle forklare de andre hvordan replikken skulle siges. De fik ikke lang tid. Kun ca. 15-20 minutter.

Og så opførte eleverne på skift skuespillene mens resten af klassen efterfølgende brugte de nye samtaleanalysegreb til at analysere samtalen.

Det viste sig at være rigtig givtigt at bruge elevernes egne eksempler til disse analysemetoder, og det var temmelig morsomt at se disse små skuespil over elevernes egne samtaler.

I andet modul (som jeg ikke har haft endnu) skal eleverne læse Helle Helle ”Mere kaffe?” fra Biler og dyr, 2000. Her skal de arbejde med novellen i en stationstræning: en station skal analysere novellen nykritisk på et whiteboard. Når tiden er gået skal de tage et billede af deres whiteboard og lægge i deres portefølje. En gruppe skal først se denne lille film om minimalisme og Helle Helle  af Søren Vrist Christensen, tage grundige noter imens og lægge disse i deres portefølje. Og ved den sidste station skal eleverne analysere teksten ud fra deres samtaleanalysegreb (og tage noter til deres diskussion).

Der er afsat 20 minutter ved hver station.

Udgangspunktet for vores efterfølgende klassediskussion bliver at alle siger noget interessant fra deres arbejde. Ja, vi tager simpelthen en runde hvor alle siger en pointe. Og jeg sørger så får at vi får diskuteret hvordan samtaleanalyse kan bruges på denne novelle (og hvorfor det kan være interessant), hvorfor den er typisk minimalistisk, og hvad en nykritisk litteraturanalyse egentlig betyder og kan bruges til.

I tredje og fjerde modul af forløbet, som ikke er helt forberedt endnu, skal eleverne læse Sonnergaards ”Kimono mit hus” og en Naja Maria Aidt-novelle, som jeg ikke helt har lagt mig fast på endnu.

Hvis man er meget interesseret, må man gerne skrive til mig og få min pptx til introduktionen af samtaleanalyse, men jeg ligger den ikke op i denne omgang.

Mundtlighedsforløb

I min 1.g-klasse er jeg ikke kommet så godt fra start. Jeg brugte en masse energi i grundforløbet på at lære min klasse at kende og få dem til at være trygge ved at tale foran hinanden. På hele årgangen brugte vi kapitlet ’Open Up’ fra vores bog Open Wide til netop at sætte fokus på mundtlighed i engelskundervisningen. Men da eleverne kom i helt nye studieretningsklasser, gik jeg ud fra at de nu havde styr på det der med at tale engelsk foran klassekammerater, og jeg glemte faktisk at tage højde for at det nu var en helt ny konstellation af elever – en helt ny klasse. Så da jeg havde meget svært ved at få eleverne i tale på klassen, besluttede jeg mig for at arbejde målrettet med at sætte fokus på elevernes mundtlige sprogfærdighed. Derfor arbejdede vi efter jul med et forløb der skulle sætte fokus på netop dette – en ide jeg længe har haft – og forløbet skulle desuden organiseres med formativ evaluering, så den enkelte elev kunne få direkte feedback på sine sproglige udfordringer og anvisninger til hvordan der kan arbejdes med disse.

Forløbet var i mit tilfælde bygget op over et American Values-forløb, som min gode kollega Charlotte Svensson forberedte sidste skoleår i forbindelse med det amerikanske valg, men mundtlighedsøvelserne burde kunne kopieres til de fleste andre forløb.

Klassen, som består af 32 elever, blev inddelt i mundtlighedsgrupper, som de skulle arbejde rimelig fast i igennem forløbet. Inddelingen foregik på baggrund af en lille mundtlig aflevering eleverne have afleveret kort inden jul. Hver gruppe bestod af 3-4 elever, og de blev inddelt inden for emnerne:

  • Ordforråd
  • Udtale – betoning
  • Udtale – lyde
  • Fluency
  • Grammatisk korrekthed

Hele forløbet (inklusiv opgaver) kan ses og hentes her , hvor modulerne er beskrevet ( se efter FORLØBSPLAN), og de tilhørende opgaver også indgår. De tekster jeg har anvendt fra andre bøger, må man naturligvis selv fremskaffe, hvis man er interesseret. De er angivet i materialet. Stor tak til Charlotte Svensson, som både har udviklet flere af øvelserne og grundstrukturen af forløbet.

Tanken er endelig at forløbet følges op af et skriftlighedsforløb efter flere af de samme principper.

Ny novelle fra Jessica Westhead

jessica-westheadJeg fik en mail den anden dag fra Jessica Westhead, som trofaste 111-læsere måske kan huske at have hørt om før. Hendes novellesamling And Also Sharks læste jeg dele af med en klasse tilbage i 2011, og klassen skrev til hende, sendte hende videohilsner, og fik videohilsner tilbage. Det var et skønt forløb. Siden fandt en af hendes noveller vej ind i min lærebog Cross Country Canada. Nu har Jessica Westhead sendt en ny historie ud i verden: “Not Being Shy”. Det er en lidt længere tekst, som til gengæld ikke er så sprogligt svær. Jeg vil så gerne servere noget spritny og underholdende litteratur for mine elever, at jeg har skruet et lille undervisningsforløb på to moduler sammen over novellen. Fokus er ganske enkelt at træne dem i tekstanalyse og fortolkning, og i hvordan man tænker sig ind i en tekst, så man kan skrive en sammenhængende analyse og fortolkning til et engelskessay, der ligner det de skal kunne til eksamen.

Man kan hente mit forløb her eller under materialer. Som altid må man tage diverse fejl og mangler med.

Er du i øvrigt interesseret i Jessica Westheads tekster, kan jeg på det varmeste anbefale et klik ind på hendes hjemmeside hvor flere andre af hendes noveller ligger tilgængelige. Derudover er hendes Mini-zines en interessant blandingsgenre fuld af humor, og teksterne kunne være særdeles oplagte at kigge på i undervisningen (de er korte, så de kan let klares på klassen, faktisk). Og så er en kreativ opgave hvor eleverne skal lave deres egne Mini-zines inspireret af Jessica Westhead, jo helt oplagt.