Jeg har mange achilleshæle. Dem kan man blandt andet læse om her og her. Men jeg arbejder også til stadighed på at få nogle af dem dyppet i Styx. En af mine blinde vinkler har været aktuelle samfundsforhold i engelsktalende lande. Jeg har aldrig før været særlig optaget af at få fx amerikansk præsidentvalg eller britisk politik ind i undervisningen. Men efter at have overværet en kollegas modul sidste år i forbindelse med kollegial supervision hvor hun uden videre tog fat i en aktuel begivenhed og talte med eleverne om den, fik hun alligevel overbevist mig om at vi ind imellem må lade undervisningsplaner være netop blot planer og i stedet fokusere på den del af vores job som handler om at (ud)danne unge mennesker til også at forholde sig begivenheder i den del af verden der ligger uden for deres allernærmeste sfære.
Så jeg kørte altså i starten af skoleåret et forløb om Brexit, som man kan læse en smule om her. Og jeg har netop kørt et forløb om amerikanske værdier og det amerikanske valgsystem, som tidligere omtalte kollega faktisk havde forberedt til hele skolens engelskkolleger. Dagens efter det amerikanske valg havde jeg timer med eleverne, og for første gang nogen sinde dukkede jeg uforberedt op. Vi skulle nemlig se på vindertalen (som eleverne ville skulle skrive en analyseopgave af). Vindertalen kom en time før min undervisningstime med klassen. Vi diskuterede først resultatet. Vi hørte Trumps tale, sammenlignede den med tidligere taler, diskuterede hvilke værdier der kom til udtryk, spekulerede i fremtiden. Dagen efter havde jeg klassen igen. Vi hørte Clintons ’concession speech’. Vi diskuterede igen talens indhold i forhold til de værdier vi havde arbejdet med i forløbet. Og eleverne var mere fagligt engagerede end normalt. At kunne anvende deres teoretiske viden til at nuancere debatten om helt aktuelle forhold, som alle går og diskuterer i disse dage, virkede virkelig motiverende – måske sat sammen med det faktum at karaktergivningen tilfældigvis faldt sammen med det amerikanske valg.
I hvert fald vil jeg gøre dette så ofte jeg kan. Både i dansk og engelsk er det centralt ind imellem at lægge de forkromede planer til side og fokusere på det dagsaktuelle. Så her er syv forslag til hvordan:
Bed eleverne søge på forskellige aviser og finde en nyhed, som de præsenterer for klassen. Dette kan fint bruges som en lille taleøvelse i starten af en time hvor eleverne altså præsenterer ’news of the day’.
Eleverne prøver at grave i deres tidligere gennemgåede emner for at finde teorier og/eller viden der kan bruges til at nuancere deres forståelse af et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed.
Elever skriver analyseopgaver/kronikker over debatindlæg, klummer eller ledere som de selv finder. De skal altså selv finde et passende tekstforlæg frem, som interesserer dem, og forlægget må ikke være mere end en måned gammelt. På den måde træner de at skrive deres opgave til et alment dannet og interesseret publikum, der ikke nødvendig kender tekstforlægget, og man minimerer risikoen for snyd og afskrift.
Eleverne traver sociale medier og nyhedsmedier igennem for syn på et aktuelt emne eller en aktuel begivenhed. Herefter diskuterer klassen emnet. Man kan sættes fokus på argumentationskneb, hvis ikke emnet ellers synes at have relevant tilknytning til undervisningen.
Lav faktatjek. Hvad har eleverne hørt om begivenheden? Alle input er velkomne. Herefter skal eleverne ud og faktatjekke. Kan vi stole på de kilder de finder frem til at underbygge deres påstande?
Læreren medbringer en rekvisit så som en sikkerhedsnål på tøjet for Safety Pin Movement eller en poppy på 11. november eller et skilt med et slogan. Bed eleverne finde ud af hvad rekvisitten dækker over og står for.
Eleverne laver et fremtidsscenarie: Hvilken betydning har denne begivenhed haft om 30 år, når I kigger tilbage?
Jeg fik en mail den anden dag fra Jessica Westhead, som trofaste 111-læsere måske kan huske at have hørt om før. Hendes novellesamling And Also Sharks læste jeg dele af med en klasse tilbage i 2011, og klassen skrev til hende, sendte hende videohilsner, og fik videohilsner tilbage. Det var et skønt forløb. Siden fandt en af hendes noveller vej ind i min lærebog Cross Country Canada. Nu har Jessica Westhead sendt en ny historie ud i verden: “Not Being Shy”. Det er en lidt længere tekst, som til gengæld ikke er så sprogligt svær. Jeg vil så gerne servere noget spritny og underholdende litteratur for mine elever, at jeg har skruet et lille undervisningsforløb på to moduler sammen over novellen. Fokus er ganske enkelt at træne dem i tekstanalyse og fortolkning, og i hvordan man tænker sig ind i en tekst, så man kan skrive en sammenhængende analyse og fortolkning til et engelskessay, der ligner det de skal kunne til eksamen.
Man kan hente mit forløb her eller under materialer. Som altid må man tage diverse fejl og mangler med.
Er du i øvrigt interesseret i Jessica Westheads tekster, kan jeg på det varmeste anbefale et klik ind på hendes hjemmeside hvor flere andre af hendes noveller ligger tilgængelige. Derudover er hendes Mini-zines en interessant blandingsgenre fuld af humor, og teksterne kunne være særdeles oplagte at kigge på i undervisningen (de er korte, så de kan let klares på klassen, faktisk). Og så er en kreativ opgave hvor eleverne skal lave deres egne Mini-zines inspireret af Jessica Westhead, jo helt oplagt.
I den sidste uge har jeg bedrevet to former for gruppearbejde som gav anledning til refleksion på hver sin måde.
Den første – den positive oplevelse – var vel ikke så meget gruppearbejde som det var samarbejde. Her ville jeg træne det at bruge citater fra teksten og sætte dem ind i PEE-modellen (Point – example – explanation) og altså bedrive tolkning af konkrete tekststeder. Det var i min 1.g-klasse (som er en lille eksklusiv klasse, hvor eleverne er diagnosticerede med en autisme-spektrum-forstyrrelse). Eleverne havde læst en novelle hjemmefra, og jeg havde bedt dem finde på tre sætninger, der karakteriserede hver af hovedpersonerne. Da vi mødtes på klassen, læste eleverne på skift en af deres sætninger højt, som jeg skrev ind i den anden kolonne i et Google-dokument der bestod af en tabel med i alt 4 kolonner.
Da alle elever havde sagt et par af deres sætninger, skrev jeg hurtigt deres navne ned i den første kolonne således at elevernes navne ikke kom til at stå ud for en sætning selv havde sagt. De fik nu til opgave at bevise/modbevise de sætninger der stod ud for deres navn. I tredje kolonne skulle de så skrive et citat fra teksten der kunne bevise/modbevise klassekammeratens sætning, og i den fjerde kolonne skulle de så udlægge citatet – altså forklare hvordan citatet kunne ses som et bevis/modbevis på dette. Vi samlede op ved at gennemgå den færdigt udfyldte tabel, og jeg rettede til hvor udlægningerne var lidt mangelfulde eller upræcise. Det stod herefter tydeligt (synes jeg selv i hvert fald) hvordan man beviser en pointe ved hjælp af teksten, og hvordan pointen adskiller sig fra udlægningen, og eleverne har nu et ganske godt dokument til inspiration når de skal skrive deres næste skriftlige opgave om teksten, hvor fokus netop er på at karakterisere hovedpersonerne.
Den anden oplevelse jeg havde med gruppearbejde, var i min 3.g hvor vi kører et Brexit-forløb, som jeg har tyvstjålet fra Facebook-gruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser hvor Wivian Finne Kristensen så venligt har delt det. Det er et super forløb; jeg siger det bare. Og det ligger tilgængeligt under gruppens ’filer’. I en af øvelserne er der 4 opgaver hvor eleverne skal researche 4 forskellige temaer. De er niveauinddelt således at 1 er den letteste, og 4 er den sværeste. Jeg havde inddelt klassen i grupper på 4, og efter at have arbejdet med andre arbejdsspørgsmål i grupperne, fik de nu denne friere researchopgave. Men jeg bad eleverne selv fordele de fire opgaver imellem sig… Det gav altså anledning til lidt gnidninger som jeg ikke var ret god til at løse, for det var altså temmelig ubehageligt for eleverne at skulle definere deres niveau i forhold til hinanden inden for disse grupper. Jeg plejer sjældent selv at niveauinddele eleverne. Normalt beder jeg dem individuelt at vælge hvilken sværhedsgrad af opgave de vil have, med det resultat at de selvfølgelig nogle gange skyder over/under mål, men det er normalt ikke noget problem. Men der gør de det jo netop ikke i forhold til hinanden, som de faktisk skulle her. Måske kunne jeg have sagt mig selv at det ville være problematisk, men jeg havde vitterligt ikke forudset det. Nå, men klog af skade vil jeg en anden gang enten
a) lade eleverne udfylde en lille seddel om hvilken opgave de tror de kan klare og så inddele dem i grupper efter det.
Eller
b) bare bestemme hvem der skal have hvilken opgave og så ikke sige noget om hvilket niveau opgaven er på.
Lad mig lige slå fast at det absolut intet havde med opgaven at gøre! Det var udelukkende min didaktisering af opgaven der var skæv her.
Ideen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.
Ved litterær analyse, periode-/emneintroduktion og måske endda grammatikarbejde kan man så på klassen samle op ved at starte med at sætte eleverne i grupper hvor de præsenterer resultatet af deres hjemmearbejde. Ved glosearbejde giver det måske bedre mening at bede eleverne aflevere deres produkter.
Her er mit forslag til et menukort med 30 retter. Har du forslag til tilføjelser, vil jeg meget gerne have fingre i dem, og du skal være mere end velkommen til at skrive sådanne i kommentarfeltet.
Litterær analyse
Udvælg fem centrale citater fra teksten, som du vil udlægge for dine kammerater.
Find på tre spørgsmål til teksten, der lægger op til fortolkning.
Skriv en fortolkning af teksten på ca. 5 linjer efter endt læsning.
Find tre eksempler på tekstens sammenhæng med perioden/forfatterskabet/temaet
Skriv tre adjektiver til at beskrive karaktererne/miljøet/sproget.
Lav en tegning der illustrerer det du forestillede dig mens du læste.
Del teksten ind i afsnit, og giv hvert afsnit en passende overskrift.
Se på titlen inden du læser, og kom med to forslag til hvad denne titel peger i retning af. Mens du læser, skal du finde beviser/modbeviser på dine to forslag.
Lav en liste med fem centrale handlingsnedslag i teksten. Vær klar til at forklare hvorfor disse fem nedslag er de vigtigste.
Find to årsag-virkning-forhold i teksten. Forklar disse.
Glosearbejde
Understreg fem gloser du ikke kender, og skriv et gæt på deres betydning ud fra konteksten. Slå op for at tjekke efter.
Udvælg tre gloser du ikke (rigtig) kender, men som du gerne vil kende. Slå dem op, og formuler to sætninger med hver af de tre gloser.
Vælg tre lidt særlige gloser du kender i teksten. Skriv så mange synonymer for hvert af ordene, som du kan komme i tanke om.
Find en tilfældig sætning i teksten. Find antonymer til alle ordene i sætningen.
Lav en glosequiz til dine klassekammerater med 10 gloser fra dagens tekst, fx i Quizlet eller på Testmoz.
Grammatik
Læs om emnet i din grammatikbog, og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
Find en Youtube-video der forklarer emnet, og forbered dig på at genfortælle for dine klassekammerater.
Find en PowerPoint der forklarer emnet, læs den grundigt igennem og formuler spørgsmål til det du ikke forstår.
Kig på en tekst, og find alle de steder hvor det grammatiske emne forekommer.
Lav øvelser fra grammatikbogen.
Periode-/emneintroduktion
Google emnet og skriv mindst 10 informationer ned om emnet fra 10 forskellige sites. Husk at notere kilderne.
Find den bedste Youtube-video der introducerer emnet. Hvorfor er denne video god?
Læs løs om emnet i 20 minutter. Herefter skal du skrive 10 linjer der sammenfatter hvad du har lært om emnet.
Lav en quiz med 5-10 spørgsmål om emnet, fx på Kahoot eller Testmoz.
Find tre artikler/tekster om emnet. Læs dem, og giv dem hver en karakter mellem 1-5 hvor 1 er en både velformidlet og oplysende artikel. Hvad begrunder du dine karakterer med?
Efter at have læst om emnet skal du skrive 3 spørgsmål til elementer du stadig ikke forstår om emnet, eller noget inden for emnet du gerne vil vide mere om.
Skriv to årsag-virkning-forhold ned inden for emnet.
Læs løs, og lav et mindmap ud fra mindst ti stikord om emnet.
Din lærer har givet dig en liste med centrale begreber inden for dette tema. Læs løs, og find ud af hvilken rolle disse begreber spiller i emnet.
Lav en top ti over de centrale stikord for dette emne.
Jeg er faldet over og for denne fine video-skabelon, My Simple Show, som virker velegnet til en alternativ elevpræsentation. Her skal eleverne udfylde et manuskript for deres video, udvælge passende billeder og så enten indtale manus selv eller få en computerstemme til at læse højt (hvis det er på engelsk). Jeg er især ret vild med manuskript-fasen fordi eleverne her bliver taget ved hånden i forhold til hvordan man strukturerer et sådant afhængigt af hvilket emne der behandles. Programmet er simpelthen så let anvendeligt, og slutresultatet er et – synes jeg – meget fint design. Og fordi skabelonen ligger fast, kommer eleverne ikke til at fortabe sig i layout, men kan fokusere på indholdet. Jeg har lavet en lille video her, og det tog mig virkelig ikke mere end ti minutter at lave den (resultatet er derefter, men den giver vel alligevel en fornemmelse af hvad app’en kan).
App’en kræver et login, og jeg brugte bare min Google-konto da det virkede som det letteste.
Jeg skal selv bruge app’en med elever første gang som opsamling på mit London-forløb hvor det er tanken at eleverne i par får ansvar for en af de tekster vi har arbejdet med, som de så skal lave en video over. Det bliver altså en video der udlægger en analyse og fortolkning af teksten baseret på det vi har talt om på klassen.
Min kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.
Jeg har mange achilleshæle. Dem kan man blandt andet læse om her og her. Men jeg arbejder også til stadighed på at få nogle af dem dyppet i Styx. En af mine blinde vinkler har været aktuelle samfundsforhold i engelsktalende lande. Jeg har aldrig før været særlig optaget af at få fx amerikansk præsidentvalg eller britisk politik ind i undervisningen. Men efter at have overværet en kollegas modul sidste år i forbindelse med kollegial supervision hvor hun uden videre tog fat i en aktuel begivenhed og talte med eleverne om den, fik hun alligevel overbevist mig om at vi ind imellem må lade undervisningsplaner være netop blot planer og i stedet fokusere på den del af vores job som handler om at (ud)danne unge mennesker til også at forholde sig begivenheder i den del af verden der ligger uden for deres allernærmeste sfære.
I den sidste uge har jeg bedrevet to former for gruppearbejde som gav anledning til refleksion på hver sin måde.
Ideen her har jeg set flere steder rundt omkring, men tænkte først på at gå videre med den da jeg så den i bogen 100 Ideas for Secondary Teachers af Ross Morrison McGill. Ideen går ud på at lave et menukort med lektiemuligheder, og eleverne får altså selv lov til at vælge hvordan de vil arbejde med lektien. Man kan lave ca. 30 retter på sit menukort, og disse kan være delt ind i forskellige emner (jeg har delt mit menukort ind i litterær analyse, glosetræning, grammatik og periode-/emneintroduktion). Og man kan selvfølgelig fortælle eleverne hvad de må vælge fra, eller at de skal kombinere to områder.