I går udkom Tobias Rahims digtsamling ”Drømmene maler virkeligheden”. Jeg har ikke fået fingre i bogen endnu, men den er på vej. Til gengæld brugte vi i går ”Når mænd græder” på mit 2.g dansk-hold, hvor vi først havde læst Sørine Gotfredsens kommentar ”Den grædende mand er ikke et godt tegn” (Berlingske, 8.8.2021). De to tekster spillede rigtig fint op mod hinanden, og de egnede sig ikke mindre godt som perspektivering til mandeidealer og manderoller i sagaerne (Njals Saga) og folkeviserne (Ebbe Skammelsøn), som vi netop havde færdiggjort.
Eleverne er ret fascinerede af Rahim, og jeg lovede dem, at vi ville se lidt nærmere på hans bog næste modul. Her er hvordan jeg har tænkt mig, det skal spænde af.
Politikens Forlag, 2022
Vi ’læser’ først forsiden: Hvilket indtryk giver forsiden af digtsamlingen (Rahims pose og kompositionen af billedet, titlen, skrifttype, farvevalg, og hvad eleverne ellers ser og lægger mærke til).
Herefter ser vi på forsiden af en ganske anden bog, nemlig Jeanette Ottesens ”Fri”, der udkom under ret stor (negativ) opmærksomhed sidste år (2021) på grund af nogle passager om svømmekollegaen Lotte Friis. Min gode kollega Sidsel mindede mig nemlig om nogle af de kommentarer som Ottesens forside fik med på vejen, og Sidsel stillede det interessante spørgsmål, om Rahims forside mon ville blive modtaget på samme måde. Eleverne skal sammenligne forsiderne og lave et lille puslespil. Jeg vil nemlig gerne nå at klippe nogle ord og formuleringer ud, som er brugt om henholdsvis den ene og den anden forside (fx “helt bizart billede”, “gennemført mediemæssig maveplasker”, “soft-pornobillede”, “selvbevidst følsomt poserer”, “[man bliver] nysgerrig” eller “iøjnefaldende og lækre billedside”). Eleverne skal så gætte på, om formuleringerne beskriver Rahims bog eller Ottesens bog.
Vi gennemgår deres løsningsforlag til puslespillet, inden jeg viser eleverne et par reaktioner på Ottesens forside (se nedenfor), og vi diskuterer disse (der er flere end de her citerede).
Og så kan vi prøve at gætte på reaktionerne på Rahims forside. Jeg har ikke læst så mange endnu i skrivende stund. Men et par stykker sprang i øjnene. Vi bliver selvfølgelig nødt til at diskutere forskellene i reaktionerne på de to forsider, og hvad dette mon kan skyldes. Jeg er klar over, at nedenstående citater ikke blot refererer til Rahims forside, men hele bogen.
Til sidst vil jeg have kopieret nogle forskellige digte og billeder fra bogen (som jeg som sagt ikke har fået i hænderne endnu, så det bliver ret spontant, og mit møde med teksterne bliver så jomfrueligt som elevernes). Jeg fordeler teksterne i stationer rundt i lokalet – og selve bogen ligger som en separat station. Eleverne rundt i mindre grupper eller par og laver umiddelbare analyser af teksterne (de skal skrive stikord på et A4 papir ved hver tekst, og de får kun 5 minutter ved hver tekst). Slutteligt får hvert par en tekst, som de skal lave en lille præsentation af baseret på de stikord til analyser, som deres klassekammerater har produceret under stationsbesøgene.
Forhåbentlig kan vi nå en opsamlende sekvens, hvor vi skal diskutere værkets kvalitet: Er digtene (for) banale, eller rammer de målgruppen, som de skal? Hvordan rimer den sårbarhed, som Rahim udtrykker, på den succes og de modelbilleder, han producerer? Hvad mener eleverne om bogen?
I forbindelse med at min 2.g-klasse læste Raymond Carvers novelle ”They’re Not Your Husband”, prøvede jeg en ny sammensætning af forskellige strukturer af, som viste sig at fungere ret godt.
Eleverne havde hjemmefra alle valgt et citat fra teksten, som de syntes, var særligt centralt eller relevant at tale om. Da vi mødtes på klassen, startede de kort med at genfortælle novellen for hinanden i par, og så skrev de deres citat over på en lille seddel. De skulle desuden også skrive deres citat i et digitalt fællesdokument.
Nu blev eleverne placeret over for hinanden, to og to, hvor de skulle tale med deres partner i to minutter i alt. Først i et minut om det ene citat (personen, der havde skrevet citatet, skulle udlægge det for makkeren, men hvis man ikke kunne tale om det i et helt minut, skulle makkeren supplere), og så et minut om det andet citat. Herefter byttede de sedler (citater), og så rykkede de videre til en ny partner. Her skulle de altså først forklare den tidligere makkers citat i et minut, inden de fik præsenteret et nyt citat af den nye makker. Igen, byt, ny makker.
I klassen, hvor der var 24 elever, lod jeg eleverne tale med i alt 12 forskellige partnere, så det tog knap en halv time.
Øvelsen fungerede godt, fordi den for det første trænede tekstnærhed og citatudlægning. Og alle kunne tale med, fordi de – selv når de sad med nye citater – havde hørt disse citater forklaret først af den tidligere makker. Der var altså fokus på både at forstå, hvad en makker forklarede, og så på at kunne videreformidle og måske også udbygge dette. Sjældent har så mange af mine elever været så fokuserede på tekstlæsning og talt så meget engelsk om teksten i så lang tid, på samme tid.
Og mens eleverne talte løs med hinanden, sørgede jeg for at samle alle de 24 citater fra fællesdokumentet og distribuere oversigten til hver enkelt elev. Da de var færdige med at tale, fik de individuelt 10 minutter til at skrive noter til de citater, de netop havde talt om.
Vi samlede op på klassen ved at diskutere de citater, som de ikke kunne forklare, som de manglede noter til, eller som særligt vakte deres interesse.
Det var fredag, og det var eleverne sidste modul, så der skulle ske lidt. Derfor satte jeg eleverne i grupper af fire (par A og par B). Nu skulle de to par arbejde sammen om at løse fire små opgaver, som ville give dem tre tal og en rækkefølge af disse tal. Den lille talrække kunne bruges til at låse hængelåsen på den sorte plastic-æske op.
Eleverne måtte kun kommunikere mundtligt på engelsk med deres samarbejds-par. Derfor havde jeg lagt nogle borde ned, som de sad ryg mod ryg lænet op ad.
Break the Box kan også designes med små grammatikopgaver eller mere fokuserede tasks, som træner specifikke sproglige elementer. Og så er Break the Box mere overskueligt, mindre forberedelsestungt og lettere at håndtere i et klasselokale end et escape room, mens effekten er den samme: Stor aktivitet og masser af kommunikation på engelsk.
Man kan hente mit Break-the-Box-eksempel her og under materialer. Og husk, man kan også godt klare sig uden både æske, hængelås og præmier, men det gør det altså ret sjovt, at der er en konkret lås at åbne.
Forberedelsen til skoleåret er skudt i gang, og jeg starter i den dystre ende med et enkelt modul om Roe v. Wade. Jeg har taget udgangspunkt i en Facebooktråd med memes om Roe v. Wade, som blev oprettet på Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor ligger en beskrivelse af de forskellige sekvenser, som nok kommer til at indgå i mit modul (i den rækkefølge). Måske når jeg ikke det hele.
Sekvens 1: Define the term
I par skal eleverne undersøge og forsøge at definere de følgende fraser, som de uvægerligt vil støde på i diskussionen om Roe v. Wade, men som også bruges i mange andre sammenhænge, når der tales lov og rettigheder i USA. Her kan bestemt føjes flere til listen:
constitutional right
law of the land
supreme court justices
women’s right to choose
Hvert par får kun en begreb, de skal undersøge. Efterfølgende præsenterer parrene på skift begreberne på klassen, hvor hele klassen byder ind med deres forhåndsviden om begrebet. Parrene, der har undersøgt begrebet, byder ind med uddybninger, tilføjelser og rettelser.
Sekvens 2: Three minute writing / ten minute research
Elever skriver individuelt alt ned, hvad de har hørt eller mener at have hørt og vide om Roe v. Wade. Efter de tre minutter deler de deres pointer med en nabo.
Nu får alle elever ti minutters research-tid til at undersøge og efterprøve pointer. De skal ikke bruge tid på memes, satire eller lignende – det kommer de til senere. Man kan eventuelt give eleverne specifikke websider, de skal læse på. Alle skriver to ting ned fra deres research, som de ikke var klar over før. I en lynrunde på klassen præsenterer alle elever en pointe om Roe v. Wade. Det kan enten være en pointe, de lige har læst, eller noget de vidste i forvejen.
Sekvens 3: Mind the meme
Eleverne får et ark med ca. 15 forskellige memes (jeg har hentet alle memes inde fra førnævnte tråd i Engelskundervisere på gymnasiale uddannelser). Individuelt skal eleverne se disse memes godt igennem og sætte cirkel om dem, som de ikke forstår.
Herefter spiller de ’find someone who…’, hvor alle rejser sig op og finder forskellige samtalepartnere i håbet om at finde en klassekammerat, der kan forklare de memes, de ikke selv forstår.
På klassen samler vi efterfølgende op på de memes, som stadig mangler at blive forklaret. Vi diskuterer kort, hvad et godt meme er, hvad der skal til, for at det går viralt, og hvad memes (ikke) kan bruges til i en politisk debat.
Sekvens 4: Choose the right meme (for others)
I grupper af tre vælger eleverne tre memes ud, som de laver forskellige målgruppe-profiler til (nederst på arket med memes findes en skabelon til målgruppeprofil): Hvem er dette meme særlig henvendt til? Hvem finder især dette meme interessant/humoristisk/rammende…? Hvem deler dette meme?
Herefter deler eleverne deres målgruppeprofiler og memes imellem sig og går i matrix-grupper (også af tre), hvor de skiftes til at præsentere et meme, deres målgruppeprofil og begrundelsen for, at deres målgruppeprofil ser ud, som den gør.
Sekvens 5: Take a stand
Eleverne vælger nu det meme, de bedst kan lide, eller det meme, der provokerer dem mest. Vi diskuterer på klassen, hvorfor de har valgt, som de gjorde, og hvad der berører dem i sagen om Roe v. Wade.
Jeg kommer til at bruge modulet som en introduktion til et ugentligt programpunkt i vores timer, “Last Week Today”, hvor eleverne skal læse en selvvalgt artikel fra en selvvalgt engelsksproget avis, som vi diskuterer i grupper på klassen. På den måde håber jeg, at jeg kan blive bedre til at gribe aktuelle begivenheder i den engelsksprogede verden og give dem plads i klasseværelset.
Tak til Monica Christensen Birkler for at have startet meme-tråden, og tak til alle de kolleger, der har budt ind med memes, som var lige til at plukke.
Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.
New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.
Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.
Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.
