5 kollegers implementering af synlig læring

set-goalsPå min skole arbejdes der (også) intensivt i år med synlig læring. Jeg har tidligere skrevet lidt om dette, og selvom der stadig er områder inden for feltet som jeg er skeptisk overfor, så er jeg altid åben for undervisningstiltag der kan være med til at gøre undervisningen bedre – både med hensyn til at variere undervisningen, motivere eleverne og sikre faglig fordybelse for alle elever uanset niveau. Fem gode kolleger har indvilliget i at dele øvelser med mig som de har brugt i deres implementering af synlig læring.

  1. Anjas 6 skarpe: Min kollega Anja, som mange nok kender som Frau Czepluch, viste mig et ark med 6 skarpe. Her er seks spørgsmål til et emne som eleverne død og pine skal kunne svare på. I min egen tolkning af de 6 skarpe bliver man så ved og ved med at terpe disse seks spørgsmål indtil de er helt på plads hos alle. Her kræves så en vis undervisningsdifferentiering: Man kan for eksempel sætte elever der har styr på alle seks, til at undervise de elever der stadig er usikre på nogle af spørgsmålene. Eller de elever der kan svare på de seks spørgsmål, sættes i gang med at finde forslag til materialer til næste emne, mens de elever der stadig mangler svar på de seks spørgsmål, arbejder med disse en gang til.
  2. Mariannes Tænkeboks: Marianne har indimellem bedt hver elev udfylde en lille seddel med et tal mellem 1-5 der skal repræsentere i hvor høj grad de har opfyldt forløbets mål. Der skrives ikke navn på sedlerne, inden de puttes i en kasse. Er alle tallene i den lave ende, ved Marianne at hun skal tage fat i forløbet igen og lave nogle flere øvelser. Er tallene høje, er det fint, og der kan køres videre. Er tallene meget spredte, må der differentieres: Fx kan der laves specielle øvelser til alle der har givet sig selv 1 og 2, mens alle andre laver noget andet (se ovenfor).
  3. Kristines Ingen hænder oppe: Kristine har for nylig prøvet øvelsen ’Ingen hænder oppe’ af. I hele timen må ingen elever række hånden op. I stedet ligger alle elevernes navne i en hat på katederet, og læreren trækker nu et navn ud og stiller et spørgsmål (jeg har læst et sted engang at man bør sige navnet før man stiller spørgsmålet – også når man harpunerer i en almindelig time – så eleven fra start er tunet ind på spørgsmålet). Kan eleven ikke svare, har denne to livliner. Man kan vælge at spørge sidekammeraten, eller man kan spørge ud i klassen (husk, ingen hænder op, så klassen må bare råbe op i munden på hinanden). Når klassen/sidekammeraten har svaret, beder læreren den udpegede elev om at gentage svaret. Sedlen med elevens navn lægges tilbage i hatten, så alle navne er i spil hele timen. Fordelene ved øvelsen er blandt andet at eleverne tvinges til at forholde sig til om de faktisk kan stoffet, andre tvinges til at forholde sig til om de kan hjælpe, og svarene gentages. Kristine prøvede dette af i en grammatiktime. Jeg vil prøve det af i næste uge i en tekstlæsningstime, hvor eleverne arbejder med spørgsmål til en tekst i grupper, og herefter skal fremlægge i en ’Ingen hænder oppe’-sekvens.
  4. I disse sparetider tænker vi også meget i vidensdeling og fælles forberedelse hos os. Min kollega Charlotte har (sammen med min kollega Peter) derfor forberedt et forløb om det kommende amerikanske valg, som de præsenterer for os andre, så vi derefter er klar til at undervise i det. De har i dette forløb indtænkt synlig læring på flere måder. De har arbejdet målrettet med at opstille succeskriterier og evalueringer af disse, blandt andet gennem sandt-falsk-øvelser, gloseøvelser (til gloser som er specifikt knyttet til emnet) og refleksionsøvelser, hvor elever prøver at anvende deres viden.
  5. Tatjanas post-its: Min kollega Tatjana har netop skrevet speciale om synlig læring, og hun beskriver i sit speciale en øvelse med post-its hvor eleverne på en grøn post-it skriver hvad de har lært om et emne, og på en gul post-it skriver hvad de stadig er i tvivl om i emnet. På den måde laver eleverne en selvevaluering der giver læreren noget at basere en summativ og en formativ evaluering på. Elevernes gule post-its kan danne grundlag for en senere differentiering hvor eleverne kan arbejde med de områder af emnet de stadig er i tvivl om, eller de områder læreren synes er mest relevant for den enkelte elev. Tatjana har i øvrigt lige oprettet en blog, Fransktimen, hvor hun skriver undervisningsideer til franskundervisingen.

Jeg selv holder fokus på synlig læring i det skriftlige arbejde, og jeg prøver at skrive klare vurderingskriterier ind i alle opgaveformuleringerne. Som regel omkring tre. Jeg retter kun ganske lidt inde i selve teksten (sproglige ting, hovedsageligt), og så kommenterer jeg til sidst de tre vurderingskriterier med konkrete eksempler fra elevens opgave. Derudover kommenterer jeg sproget generelt, og endelig giver jeg eleven et fokuspunkt til næste stil. Dette fokus punkt kopierer eleven ind øverst i sin næste aflevering, og i mine vurderingskommentarer til den nye stil kommenterer jeg som det første elevens arbejde med fokuspunktet. Mestrer eleven det nu, eller skal det være fokus til næste stil også?

Forandring fryder

Der er mange velafprøvede spilplatforme til undervisningen derude på nettet, men måske er det alligevel ved at være tid til at prøve nogle nye skabeloner af. Bare fordi.

Som erstatning til Jeopardy Labs kan jeg anbefale  Jeopardy Rocks, som lige gør lidt mere ud af designet.

Jeg har ikke selv afprøvet Quiz Socket, som umiddelbart ser ud til at kunne det samme som mange andre af de quizprogrammer vi bruger (Kahoot, fx), men det kræver ikke nogen brugerregistrering, som kan gøre det at foretrække over fx Socrative.

Kære SMART Notebook

interactive-board-310637_1280heart-34655_1280

Kære SMART Notebook

Vi har efterhånden været sammen i mere end en håndfuld år, men jeg er bange for at vores forhold har udviklet sig til at være ren rutine, og at vi kun holder sammen for afkommets og tryghedens skyld. Jeg bliver derfor nødt til at sige stop. Det er en særdeles hård beslutning, men jeg har truffet mit valg. Det er ikke dig, det er mig! Og lidt dig – og lidt OneNote. Jeg har bare efterhånden fundet ud af at jeg har brug for mere end du kan tilbyde mig. Jeg har brug for at det jeg deler med dig, i højere grad (og lettere grad) kan deles med andre.  Og du ved også godt at jeg i noget tid har haft kig på OneNote, og nu har jeg altså besluttet at gøre noget ved det.

I OneNote har jeg fundet så mange af de kvaliteter som jeg så ofte har efterlyst hos dig: Klassenotesbogen som får elevernes noter og individuelle opgaveløsninger til at smelte sammen med lærernoterne og klassens fællesnoter, er simpelthen alt for forførende til at jeg kan modstå fristelsen. Her kan jeg – ligesom jeg kunne med dig – kombinere min forberedelse hjemmefra med de noter eleverne og jeg sammen laver på klassen, men eleverne kan i langt højere grad gøre disse noter individuelle fordi de også har et personligt mappesystem i OneNote, hvor de kan redigere videre. Og eleverne har brug for den stabilitet og systematik som OneNote giver dem: Her kan de jo samle alle deres noter og organisere hele deres notesystem på elegant og overskuelig vis – og du ved godt, SMART Notebook, at det aldrig var tilfældet med dig.

Men jeg vil ikke smide alle OneNotes fordele, som jeg ser dem, i hovedet på dig som en våd karklud (hvis du virkelig gerne vil læse lidt om OneNotes fordele kan du selv læse om det hos min kollega Sidsel, der skrev om klassenotesbogen lige for nylig).

Jeg ønsker dog oprigtigt at vi stadig kan være venner, for du har nogle kvaliteter som jeg stadig sætter pris på. Du ser stadig bedre ud end OneNote, synes jeg.

Alle brud er svære. Og jeg magter heller ikke at skulle vende dig ryggen helt og sige farvel for altid. Vi har skabt så meget fint sammen, som jeg ikke bare har lyst til at forlade. Jeg håber jeg stadig kan få lov til at vende tilbage til nogle af de materialer vi har lavet sammen, når det passer ind. OneNote er heldigvis meget fleksibel her og synes det er helt fint at jeg lægger nogle af dine og mine fælles produkter ind i en OneNote-side. Jeg skal bare konvertere den til PDF, og så kan den sættes ind som et billede i OneNote. Det ser næsten ud som om filen så er skrevet i OneNote. Men altså, for at undgå misforståelser og forvirring gør jeg det lige helt klart nu: Jeg samler alt hos OneNote.

Og essensen er jo også at du aldrig har været billig eller særlig nem, let og hurtig at arbejde med. Du har fx været tung at danse med når jeg skulle starte dig op. Jeg kan heller ikke afvise at OneNotes placering i skyen er en grund til at jeg nu forlader dig. På det punkt er OneNote bare lidt mere ukompliceret. Du må da selv indrømme at det indimellem har været meget hårdt arbejde at få delt vores filer ordentligt med andre. Du kan godt forstå mig, tror jeg, for hvis du skal være helt ærlig, har du nok også set dette være undervejs i nogen tid. Du synes i hvert fald helt at være holdt op med at gøre noget ud af dig selv mere for at holde min interesse.

Vi ses bestemt igen, kære SMART Notebook, indimellem, men det bliver på nogle andre præmisser.

My Simple Show

Jeg er faldet over og for denne fine video-skabelon, My Simple Show, som virker velegnet til en alternativ elevpræsentation. Her skal eleverne udfylde et manuskript for deres video, udvælge passende billeder og så enten indtale manus selv eller få en computerstemme til at læse højt (hvis det er på engelsk). Jeg er især ret vild med manuskript-fasen fordi eleverne her bliver taget ved hånden i forhold til hvordan man strukturerer et sådant afhængigt af hvilket emne der behandles. Programmet er simpelthen så let anvendeligt, og slutresultatet er et – synes jeg – meget fint design. Og fordi skabelonen ligger fast, kommer eleverne ikke til at fortabe sig i layout, men kan fokusere på indholdet. Jeg har lavet en lille video her, og det tog mig virkelig ikke mere end ti minutter at lave den (resultatet er derefter, men den giver vel alligevel en fornemmelse af hvad app’en kan).

App’en kræver et login, og jeg brugte bare min Google-konto da det virkede som det letteste.

Jeg skal selv bruge app’en med elever første gang som opsamling på mit London-forløb hvor det er tanken at eleverne i par får ansvar for en af de tekster vi har arbejdet med, som de så skal lave en video over. Det bliver altså en video der udlægger en analyse og fortolkning af teksten baseret på det vi har talt om på klassen.

Beskriv beskrivelsen

Fra Flickr: Valkrye131

Fra Flickr: Valkrye131

Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.

I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.

Uddragene var:

Implacable November weather”

“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”

“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.

“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”

Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.

Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.

Glosearbejde knyttet til tekstlæsning

dictionary-390027_1280Vi er nu et par uger inde i skoleåret, og som tidligere bebudet har jeg haft større fokus på at kombinere glosetræning og tekstlæsning, og jeg har forsøgt at arbejde mere koncentreret med glosearbejdet.

De første øvelser her er dog nok alligevel lidt mere løsrevet fra konteksten end jeg kunne have ønsket mig, men her kommer de.

Jeg har startet skoleåret med et temmelig klassisk forløb om London Throughout Times, og den første tekst eleverne mødte, var en introducerende sagprosatekst om London i det 18. århundrede.

  1. Til denne introducerende sagprosatekst skulle eleverne i mindre grupper glosere et mindre afsnit hver. Gloserne med oversættelse blev afleveret til mig, som satte dem sammen til en fuld gloseliste. Derudover skulle eleverne indtale deres afsnit på en lydfil (som også blev afleveret til mig), og oplæsningen skulle være helt perfekt. Eleverne blev derfor også nødt til at slå udtale af gloser de var usikre på, op, og de skulle altså vide hvad de læste for at kunne lægge tryk de rigtige steder. Lektien til næste time var at læse hele introduktionsteksten, og eleverne havde nu både gloseliste og en lydfil, der kunne lette og støtte deres læsning.
  2. Den efterfølgende time fik eleverne en diktat baseret på gloselisten. Ordene (eller de blanke linjer) var skrevet ind i sætninger, som lignede sætningerne fra originalteksten, men alligevel forenklet en smule. Efter at have skrevet alle ordene (der var ti) skulle eleverne også prøve at forklare gloserne eller oversætte dem. Jeg rettede disse diktater ganske hurtigt derhjemme efterfølgende og sørgede for at der på hver besvarelse var mindst to rigtige forklaringer/oversættelser. De elever der ikke selv havde skrevet en eneste rigtig forklaring eller oversættelse, fik altså to af mig.
  3. Eleverne mødtes i den efterfølgende time til et spil Find en, der. Her skulle eleverne nu gå rundt og spørge hinanden ud om forklaringer/oversættelser til de gloser de ikke selv kendte forklaringer på, og skrive forklaringerne til. Vi samlede kort op ved at alle 30 elever blev harpuneret af mig til at oversætte/forklare en glose. Endelig bad jeg dem alle skrive to af gloserne ned, som de ville forpligte sig på at lære, og aflevere disse to gloser på en lille seddel med deres navn på til mig.
  4. Næste gang jeg ser eleverne, får de deres egen seddel med de to gloser på. De skal nu kunne forklare disse gloser. Kan de ikke det, må de hurtigt slå dem op. De skal nu finde en makker som de forklarer deres to gloser for. Herefter bytter de kort. De finder nu en ny makker, forklarer de to nye gloser, bytter igen kort osv.

Næste gang jeg blogger, bliver det om glosearbejdet med Bleak House-uddrag og uddrag fra Oliver Twist.

Podcasts til engelskundervisningen

mikrofonMin kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.

Den første hvor Holly Rothschild fortæller om hvordan det har været at vokse op i ’the county prison’, er perfekt til det klassiske introemne Growing Up, og den anden i hvilken Abdi Hussein fortæller om sin immigration til USA, er ligeså perfekt til et tema om immigration, amerikanske værdier og hvad har vi ellers inden for den genre.

Twitter Magnets

twittermagnetsTwitter Magnets  er en variant af WordMagnet-spil, hvor elever kan sammensætte sætninger ud fra en række givne ord. Twitter Magnets lader sig forbinde direkte til Twitter, hvor man altså kan poste resultatet hvis man ønsker det. Men det behøver man jo ikke.

Elever kan bruge Twitter Magnets til at skrive små one-liners som opsamling på en tekst eller et tema. Eller de kan skrive små digte.

Men jeg vil gerne bruge det som grammatik-træning: Et af mine klasssiske spil som jeg tit hiver op af tasken når der er lige er 10 uforberedte minutter tilbage af en time, er CountDown hvor elever skal danne det længst mulige ord (og så mange som muligt) ud af en stribe bogstaver. Med Twitter Magnets kan man lave den samme øvelse bare med sætninger. Her viser jeg så eleverne ordene på klassens projektor, og de skal nu dannes til sætninger. Parret med den længste, grammatisk korrekte sætning får point. Og er der grammatiske fejl i sætningerne, gennemgår vi selvfølgelig disse.

Hvis du har flere gode ideer til bruges af Twitter Magnets, hører jeg selvfølgelig hellere end gerne herom i kommentarfeltet.

I gear igen – første time

Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe.  Her er hvorfor det tog så lang tid.

Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.

Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL.  Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.

Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.

Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.

Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.

Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.

Rigtig god skolestart til jer alle.

Køn og identitet

Køn og identitet er et hot emne i mine to fag, og jeg glæder mig til at køre et forløb i engelsk om netop dette næste skoleår. Forløbet skal basere sig på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof, Unsex Me af Mette Brynaa Hansen og Anne Louise Haugaard Christiansen, som indeholder fire overordnede kapitler. Disse kapitler dækker over kønsroller og ligestilling (kapitlet Man to Woman), kønsidentiteter uden for traditionelle normer (kapitlet Gender Bender), kropsidealer (kapitlet Mind Your Body) og endelig rettigshedskampe (kapitlet Deeds and Words).

Jeg synes bogen har cool tekster og et lækkert layout, som tiltaler vores elever, og opgaverne er varierede og kreative. Det sætter jeg jo pris på. Samtidig er det et tema der er velegnet til at lægge (queer)teori ned over, så det fagligt indholdsmæssige niveau hæves hvilket gør temaet eksamensegnet.

Nå, men det hele skal ikke være boganmeldelse. Årets AT-censur inspirerede mig nemlig til noget supplerende materiale til emnet. Her stødte jeg blandt andet på denne fantastiske reklame fra Moneysupermarket.com. Den passer som fod i hose til en diskussion om det flydende kønsbegreb.

Og hvis jeg havde tid til det, så ville jeg egentlig bede eleverne om at se de to sæsoner af serien Transparent fra 2014 fra Amazon Studios (kan ses på Viaplay). Serien viser et skønt portræt af flydende identiteter, ikke bare køns- og seksualitetsidentiteter, men også identitet igennem religion og familieforhold. En sød og underholdende serie, der sætter tunge tematikker på dagordnen på en let tilgængelig måde. Selvfølgelig kan jeg ikke bare sætte eleverne til at se ca. 10 timers amerikansk serie. I virkeligheden vil jeg nok helst lade serien ligge, for den ville egne sig godt til et studieretningsprojekt med psykologi, mediefag eller måske samfundsfag, forestiller jeg mig.