Køn og identitet

Køn og identitet er et hot emne i mine to fag, og jeg glæder mig til at køre et forløb i engelsk om netop dette næste skoleår. Forløbet skal basere sig på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof, Unsex Me af Mette Brynaa Hansen og Anne Louise Haugaard Christiansen, som indeholder fire overordnede kapitler. Disse kapitler dækker over kønsroller og ligestilling (kapitlet Man to Woman), kønsidentiteter uden for traditionelle normer (kapitlet Gender Bender), kropsidealer (kapitlet Mind Your Body) og endelig rettigshedskampe (kapitlet Deeds and Words).

Jeg synes bogen har cool tekster og et lækkert layout, som tiltaler vores elever, og opgaverne er varierede og kreative. Det sætter jeg jo pris på. Samtidig er det et tema der er velegnet til at lægge (queer)teori ned over, så det fagligt indholdsmæssige niveau hæves hvilket gør temaet eksamensegnet.

Nå, men det hele skal ikke være boganmeldelse. Årets AT-censur inspirerede mig nemlig til noget supplerende materiale til emnet. Her stødte jeg blandt andet på denne fantastiske reklame fra Moneysupermarket.com. Den passer som fod i hose til en diskussion om det flydende kønsbegreb.

Og hvis jeg havde tid til det, så ville jeg egentlig bede eleverne om at se de to sæsoner af serien Transparent fra 2014 fra Amazon Studios (kan ses på Viaplay). Serien viser et skønt portræt af flydende identiteter, ikke bare køns- og seksualitetsidentiteter, men også identitet igennem religion og familieforhold. En sød og underholdende serie, der sætter tunge tematikker på dagordnen på en let tilgængelig måde. Selvfølgelig kan jeg ikke bare sætte eleverne til at se ca. 10 timers amerikansk serie. I virkeligheden vil jeg nok helst lade serien ligge, for den ville egne sig godt til et studieretningsprojekt med psykologi, mediefag eller måske samfundsfag, forestiller jeg mig.

Sikke en måned

Det er en ret vild måned set fra mit gymnasieengelsklærers og private perspektiv:

  • Gymnasiereform
  • Bexit-afstemning
  • Slut med barsel, jobstart, eksamensmåned

Jeg tør ikke kloge mig for meget på nogen af emnerne, men vover alligevel på denne platform at indrømme at jeg glæder mig over afskaffelsen af AT. Jeg glæder mig ligeledes over at skriftlig dansk bliver obligatorisk, og jeg glæder mig over det mundtlige forsvar af SRP. Der er også ting jeg mildt sagt er spændt på at se hvordan skal udføres rent praktisk. Ikke mindst vejledningssamtaler og prøver der skal afholdes i forbindelse med valget af studieretninger. Det bliver en presset tid. Man kan læse aftaleteksten her.

Og Brexit? Så denne lille film – og grinede. Og mindedes Monty Python.

Og endelig, ikke mere barsel til mig.  Jeg er startet på job med at være censor på en masse årsprøver og eksaminer. Så læsere må bære over med mig: Jeg skal lige i gang igen i de nye rutiner inden der kommer mere på bloggen.

10 forslag til tekstlæsning uden arbejdsspørgsmål

nærlæsningNoget af det mest komplicerede i mine fag, synes jeg, er at stilladsere eleverne til at lave (og ikke mindst at skrive) den formfuldendte, sammenhængende analyse og fortolkning. Jo jo da, vi prøver at understøtte eleverne med diverse analysemodeller hvor vi langsomt bygger mere og mere på, men ofte bliver resultatet at elevernes analyse bliver skematisk og usammenhængende, og at den smukt udformede fremstilling hvor de samme pointer i en tekst netop understøttes af forskellige elementer af tekstanalysen, udebliver.

I stedet for at give eleverne analysemodeller giver man så eleverne klassiske arbejdsspørgsmål til teksterne, og nu går det pludselig meget bedre med at få den sammenhængende analyse og fortolkning frem. Men det er der helt ærligt ikke meget at sige til, for spørgsmålene leder jo lige præcis eleverne derhen hvor man vil have dem. Og selvom arbejdsspørgsmålene nok er med til at vise eleverne hvordan de nærlæser på specifikke tekststeder, så er de i markant mindre grad med til at lære eleverne selvstændigt at finde de centrale tekststeder når der ikke er understøttende arbejdsspørgsmål til.

Arbejdsspørgsmål i tekstlæsning peger altså eleverne præcis derhen hvor vi vil have dem, men de er i mindre grad med til at træne blikket for relevansen af de enkelte analysedele til hver enkelt tekst. Det er min påstand. Det er helt uvidenskabeligt og udelukkende baseret på mavefornemmelse. Ikke desto mindre er dette min erfaring, men måske skyldes det selvfølgelig bare at jeg ikke er i stand til at undervise klart nok på denne måde.

Nå, men hvad er alternativet? Hvordan underviser vi i tekstnærhed uden at blive for skematiske og uden at give køb på den selvstændige refleksion – og på en måde hvor alle elever kan være med? Jeg har knoklet med dette indlæg i et par måneder, og egentlig var det lagt på hylden da en kollega på Facebookgruppen Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser bragte disse spørgsmålet op. Det gav mig mod på at forsøge med indlægget igen, så stor tak til Chanett Dichmann Karlsen for både inspiration til indlægget og konkrete ideer.

Her kommer 10 forslag til alternative måder at komme ind i teksten på, som sætter elevernes tilgang i højsæde.

  1. Bed eleverne skrive en individuel fortolkningshypotese når de møder på klassen (eller som lektie derhjemme). Sæt eleverne i grupper hvor de læser hinandens hypoteser, vælger den de synes bedst om, og forsøger at bevise denne. De præsenterer hypotese og analyse på klassen.
  2. Giv eleverne et konkret analyseaspekt f.eks. miljø, personer, synsvinkel/fortælleteknik, sprog osv. Bed dem herefter finde 2-3 citater i teksten der siger noget om dette analyseaspekt, og på baggrund af elevernes citater foldes diskussionen ud, så den også kommer til at dække andre analyseelementer. Disse andre elementer kan så krydses af efterhånden som de dækkes. Trådene samles i en fortolkning, og har man startet timen med en fortolkningshypotese, kan man selvfølgelig sammenholde med denne.
  3. Den litterære kaffeklub: Foregår lidt som forslaget ovenfor, men har især fokus på den gode klassesamtale og at udvikle analyse og fortolkning i fællesskab og altså basere sine udlægninger på andres observationer.
  4. Kollaborativ virtuel analyse: Er især anvendelig ved kortere tekster/lyrik. Her er teksten delt ind i en tabel, og eleverne skriver nu individuelt umiddelbare betragtninger for hver eneste linje i teksten. Disse samles så op på klassen.
  5. Tavs time: Nok særligt velegnet til mindre tekstuddrag eller kortere tekster (lyrik). I min beskrivelse er der især fokus på åbningen af en tekst, men det kan i ligeså høj grad være samlende fortolkning der er i fokus.
  6. Fokus på semantiske skemaer eller ordklasser. Lad eleverne undersøge en bestemt ordklasse i teksten eller lave semantiske skemaer, og se om dette ikke kan bruges til at åbne op for teksten. Det er min erfaring at der (især i lyrik) altid er noget at hente ved at studere ordklasserne som jeg skriver om i dette indlæg om digtlæsning på Smartboardet.
  7. Når eleverne laver arbejdsspørgsmål (eller undrespørgsmål), træner de også deres evne til at sætte fokus på centrale elementer i en tekst. Man kan hjælpe eleverne med at strukturere disse spørgsmål ved at bede om at få alle spørgsmål op på tavlen. Herefter skal eleverne i en klassediskussion blive enige om hvor det ville være godt at starte, og hvor man så bevæger sig hen efter hvert spørgsmål. På den måde bliver øvelsen altså ikke blot en øvelse i at stille de rigtige spørgsmål til en tekst, men også en øvelse i at systematisere og strukturere sin analyse og fortolkning.
  8. Fokuser på kontraster. Kontraster er altid et godt sted at starte, synes jeg. Bed eleverne identificere mindst fem kontraster i teksten (det kan være mellem to karakterer, mellem miljøet og en karakter, mellem to miljøer, to sproglige greb der står i kontrast og så videre. Gør eventuelt øvelsen visuel ved at opstille kontrasterne grafisk og på linjen mellem elementerne, skrives så tolkning af disse betragtninger.
  9. Gæt tankerne. Bed eleverne udvælge nogle konkrete episoder i teksten (eller konkrete tekststeder). Skriv disse ned i den ene kolonne i en tabel med 2 kolonner, og i cellen overfor skrives nu karakterernes tanker under disse handlinger.
  10. Læs de første 10 linjer af teksten, og dan et overblik over teksten ud fra dette. Hvad lærer vi? Hvad skal vi holde øje med? Gennem læsningen af teksten er det så disse elementer især eleverne arbejder med. Og måske skal der justeres undervejs? Dette er især velegnet hvis man læser teksten sammen på klassen frem for derhjemme som lektie.

Jeg vil gerne sætte fokus på at bruge elevernes indgang til teksten i langt højere grad, og jeg vil gerne være bedre til at træne deres evne til at åbne op for teksterne vi læser – og ikke mindst deres tro på at de faktisk kan dette. Så når jeg vender tilbage fra barsel, vil jeg give mig selv den udfordring at jeg i en længere periode (måske et helt semester) ikke må bruge klassiske arbejdsspørgsmål, men kun give eleverne generelle instruktioner der kan hjælpe med at få gang i analysen og fortolkningen.

Opsamling med emojis

EmojisMin kollega Kristine fortalte mig den anden dag om en god ide til at samle op på oversigtsforløbet i dansk og historie. Her fik eleverne i grupper en periode som de skulle referere i emojis – altså ingen ord! De lavede screenshots af deres billeder og delte disse med resten af klassen, som nu skulle gætte perioden bag hvert sæt emojis. Det kom der rigtig fine diskussioner ud af: Først da gruppen skulle blive enig om hvilke emojis skulle med, og igen da grupperne skulle gætte hinandens. Kristine fortæller at øvelsen tog 20 minutter. Tak for den øvelse, Kristine!

Og mangler man andre ideer til opsamlingssøvelser/remedieringsøvelser, så kan jeg varmt anbefale at klikke ind på Tine Lund Klejs’ indlæg på IT i gymnasiet  og læse hvordan hun har brugt memes til tekstforståelse og grammatik.

Shakespeare 400

Shakespeare theatreDet er næppe gået nogens næse forbi at 2016 er 400-året for Shakespeares død. Den 23. april blev hans arv fejret med masser af shows og begivenheder rundt om i verden. Det mindede mig om et par morsomme sketches og fortolkninger som måske kan bruges til at krydre Shakespeare-undervisningen med.

Den første er en sketch med Rowan Atkinson og Hugh Laurie hvor førstnævnte får skåret Hamlet ind til benet.

The Reduced Shakespeare Company har taget på sig at formidle Shakespeares samlede værker på halvanden time, og hele showet kan ses her.

Og Hamlet ligger på psykologens briks i Monty Pythons sketch her.

Jeg ville selvfølgelig også gerne have linket til sketchen fra BBCs store Shakespeare-show hvor selveste Prince Charles blandede sig i hvordan Hamlets to-be-or-not-to-be-monolog skulle fremføres, men denne video er pillet ned af rettighedshaverne.

Hvis I nu sidder derude med gode Shakespeare-links, som I altid viser eleverne, så må I meget gerne også dele dem her i en kommentar.

Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

20 forslag til sidste time

good-byeDet er igen ved at være den tid på året hvor vi har de sidste undervisningstimer med vores elever. I den anledning kommer her 20 forslag til (mere eller mindre faglige) aktiviteter man kan lave i den sidste undervisningstime,.

Til klasser du ser igen efter ferien:

  1. Spil Jeopardy, Kahoot eller brug en anden quiz-platform om emner gennemgået på klassen.
  2. Lav en rap der fortæller om fem ting du har lært i dette fag i år.
  3. Spil Outburst eller Hurtigt! Sig et ord med kategorier fra undervisningen.
  4. Eleverne skriver hver en top fem over de bedste undervisningssekvenser fra året (og uddyber på klassen).
  5. Eleverne laver i store grupper en fælles plache (på store ark papir) der illustrerer alt hvad de har lært i dette fag i år. De skal sørge for at organisere planchen rimelig overskueligt. Der kan tegnes eller bruges billeder, som klippes ud og klistres på. Plancherne præsenteres på klassen.
  6. Lav læreren mod eleverne: Læreren laver spørgsmål til eleverne, og de laver spørgsmål til læreren om alt hvad der er gennemgået i årets løb.
  7. Eleverne skriver en ode til et fagligt begreb.
  8. Eleverne skriver et brev til sig selv om hvad der er centralt at huske fra dette fag når de starter igen efter ferien.
  9. Lav en graf over årets undervisning. Hvad var højdepunkterne, og hvor var lavpunkterne? Følg evt. op med at diskutere (og designe) det perfekte indhold for næste skoleår.
  10. Ton året ned: Alle elever skriver et stikord på tavlen der karakteriserer undervisningens indhold. Herefter tones året op: Alle skriver resumeer af årets undervisning på 200 ord med mindst 7 stikord fra tavlen.

Til klasser du skal sige farvel til:

  1. Eleverne skriver et afskedsbrev til læreren.
  2. Eleverne skriver et brev til lærerens kommende elever.
  3. Eleverne skriver en anbefaling til læreren, som denne ville kunne bruge i en evt. jobsøgning.
  4. Lav en ’find én at takke for…’
  5. Gå til eksamen
  6. Lav en top ti over hvordan faget vil kunne bruges senere i livet i ’den virkelige verden’.
  7. Skriv skåltaler til hinanden (eller til personificerede faglige begreber), og drik et glas æblejuice af høje glas mens I lytter til hinandens taler.
  8. Lav klassepriser. Læreren opfinder et antal kategorier – ligeså mange som der er elever – og eleverne skal nu enten individuelt eller i grupper fordele disse kategorier. Kategorier kan være ‘bedst forberedte’, ‘mest kreative’, ‘mest positive’, ‘mest motiverede’, ‘mest flittige’, ‘mest opmærksomme’, ‘flest sjove indfald’ o.s.v.
  9. Kopier sider fra en gammeldags venindebog, og få eleverne til at udfylde dem individuelt. Saml dem sammen og kopier dem evt. til et lille hæfte til klassen som et minde.
  10. Alle skriver en lille seddel over det de frygter mest til en eventuel eksamen i faget. Læreren læser en seddel ad gangen højt, og klassen kommer med input til strategier der kan bruges til at løse den frygtede situation.

Mangler du flere ideer, kan du læse eller genlæse indlæg om de sidste timer her og her og her.

Lav en idiom-ordbog

Daily Writing Tips findes et par lister med idiomer over bestemte ord, fx ‘roads and paths‘, ‘common shapes‘ eller ‘numbers‘. Disse kan eleverne fint bruge til at lave deres egen idiom-ordbog. Eleverne får tildelt de 30-50 idiomer og skal nu definere disse skriftligt. Herefter må de gå rundt i klassen og dele/spørge om idiomer de ikke selv kendte.

Vil man ikke bruge listerne fra DWT, kan elever også selv starte med en vild brainstorm på hvor mange idiomer de kender med et ord/udtryk, fx idiomer med dyr eller med retninger.

Eller måske kan eleverne endda prøve at opfinde nye idiomer.

At have et standpunkt…

uturnSelvom bloggen kun er 6 år gammel, er flere indlæg allerede forældede – eller de fortæller en historie om hvordan (min) undervisning har udviklet sig i 10’erne. Mange af de IT-programmer jeg omtaler tidligt på bloggen, som fx Ning , slår bare aldrig rigtig igennem, og Hot Potatoes må mildt sagt siges at være blevet overhalet af Quizlet og Kahoot. Og så har jeg endda slettet nogle helt uaktuelle indlæg hvor programmerne igen var pillet af plakaten.

Skulle bloggen startes op i dag, var der næppe en hel kategori til Smartboards. Jeg må indrømme at jeg stort set aldrig mere bruger de interaktive skabeloner som følger med softwaren. De er for langsomme, og så kan kun én elev ad gangen være med mens der er mange hurtigere og mere engagerende programmer online til at løse samme type opgaver og lade alle elever være aktive ved deres egne computere. Jeg bruger stadig Notebook til at strukturere mine timer, og det er Notebook og ikke fx PowerPoint jeg fylder med det visuelle materiale til mine elever, og som jeg så også skriver tavlenoter videre i. Jeg burde nok snart helt vende ryggen til Notebook-softwaren, som driver mig langsomt til vanvid med sin umanerlig tunge opstart, og begive mig over i OneNote med de delingsfunktioner dette program tillader, men der er stadig for mange funktioner jeg ikke er dus med, og OneNote er ikke så intuitivt at jeg bare har kastet mig ud i det endnu. Men det står højt på min to do-liste.

Og jo, ind imellem kan jeg stadig godt lide at tage hele klassen med op til SMARTBoardet hvor de på skift sorterer ord eller bruger boardet til digtlæsning eller lignende, men det er mest for at skabe et fokus væk fra elevernes egne skærme.

Jeg indrømmer også at jeg har ændret holdning til inddragelse af IT i undervisningen. Nu har jeg jo aldrig ment at IT skulle bruges for at være flashy, og jeg har altså altid forberedt mine timer med brug af IT ud fra en klar ide om at det i den givne undervisningssituation styrkede fagligheden. Det er blandt andet det jeg prøver at illustrere med dette indlæg. Men jeg har nok ikke været skarp nok til at guide eleverne til at skabe et fokus på kun at anvende IT til faglige formål. Jeg har, med andre ord, nok ofte haft en lige lovlig laissez faire tilgang til elevernes IT-(mis)brug. Den erkendelse er egentlig ikke ny for mig, og det sidste års tid er jeg blevet mere og mere overbevist om at min kollega Sidsel har fat i noget med sine klasserumsregler, som jeg gerne vil adaptere til mine egne klasser.

Og så er det vel tilladt at have et standpunkt til man ta’r et nyt. I april 2013 skrev jeg et blogindlæg om hvordan jeg bruger Facebook professionelt, og i november 2011 skrev jeg om hvordan jeg bruger Facebook med eleverne. Imidlertid har jeg nok oprettet den sidste Facebookgruppe med mine elever. Jeg har ladet mig overbevise af argumenterne om at der er for mange andre forstyrrelser på Facebook til at platformen skal bruges i undervisningssammenhæng. Små tekster skrevet på klassen, som jeg tidligere har gjort et stort nummer ud af let kunne deles på Facebook, er jeg begyndt at dele i Google Docs. Her laver jeg tabeller i to kolonner, en med elevernes navne og en til deres tekst, for så kan jeg meget hurtigt se hvem der endnu ikke har lagt teksten ind. Dette overblik mangler jeg på Facebook. Små quizzer og film som eleverne producerer, må vi finde andre nemme måder at dele på. I hvert fald vil jeg ikke længere decideret trække dem ind i den arena hvor private beskeder og nye statusopdateringer fra venner og bekendte ikke kan undgå at flytte fokus fra undervisningen. Men jeg kan ikke undvære Facebook som inspirationskilde, som platformen for eksempel er her, ligesom de faglige grupper jeg er medlem af på Facebook, stadig er mine hovedkilder til nye undervisningsideer.

Læringsteorier – et overblik

Selvom mange undervisere ikke ser sig tilbage efter endt pædagogikum og kun er lykkelige for at lukke bøgerne om læringsteorier fordi der ofte synes lidt for langt mellem teorierne og den praksis vi oplever i hverdagen i klasseværelset, så kan denne oversigt alligevel være interessant. For her kan man få et grundigt overblik over hvordan de forskellige teorier forbinder sig, og det kan være med til kortlægge hvor nye strømninger udspringer fra.

Learning Theory

Jeg fandt grafen hos TeflGeek, men den stammer altså oprindeligt fra HoTEL: Holistic Approach to Technology Enhanced Learning, som selv præsenterer en interaktiv version af kortet.