Beskriv beskrivelsen

Fra Flickr: Valkrye131

Fra Flickr: Valkrye131

Her følger så endnu en beskrivelse af glosearbejdet i min ene engelskklasse.

I arbejdet med Dickens’ Bleak House (hvor vi læste åbningsscenen) arbejdede klassen med en øvelse jeg kalder ’beskriv beskrivelsen’. Jeg havde udvalgt et par sætninger og understreget et par gloser der skaber et særligt billede, men ikke nødvendigvis er kendte for eleverne. Eleverne skulle nu (hvis de ikke havde gjort det hjemmefra) slå gloserne op og på klassen forsøge at beskrive hvilke konnotationer er knyttet til glosen, og hvad det betyder for læserens opfattelse af beskrivelsen.

Uddragene var:

Implacable November weather”

“Smoke lowering down from chimney-pots, making a soft black drizzle, with flakes of soot in it as big as full-grown snowflakes–gone into mourning, one might imagine, for the death of the sun.”

“Foot passengers, jostling one another’s umbrellas in a general infection of ill temper”.

“Fog everywhere. Fog up the river, where it flows among green aits and meadows; fog down the river, where it rolls deified among the tiers of shipping and the waterside pollutions of a great (and dirty) city.”

Når eleverne var inde i denne måde at tænke konnotationer på, skulle de i mindre grupper finde på adjektiver der samlede op på beskrivelserne af hhv. London, the Lord High Chancellor og tågen som de beskrives i teksten. Disse ord blev givet til en anden gruppe, der nu skulle forsøge at sortere dem: Hvilke adjektiver mon er brugt til at beskrive hvilket element? Naturligvis skulle de diskutere hvorfor de placerede adjektiverne som de gjorde (og altså hvorfor disse adjektiver mon var valgt af gruppen der havde skrevet dem), og jeg gik her på udstilling hos de forskellige grupper og interviewede dem om deres inddeling. Dette gav mig et klart billede af både deres forståelse for nuancerne i ordene de arbejdede med, og deres tekstforståelse.

Man kan læse om andre overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med mit fokus på glosearbejdet her og her.

Glosearbejde knyttet til tekstlæsning

dictionary-390027_1280Vi er nu et par uger inde i skoleåret, og som tidligere bebudet har jeg haft større fokus på at kombinere glosetræning og tekstlæsning, og jeg har forsøgt at arbejde mere koncentreret med glosearbejdet.

De første øvelser her er dog nok alligevel lidt mere løsrevet fra konteksten end jeg kunne have ønsket mig, men her kommer de.

Jeg har startet skoleåret med et temmelig klassisk forløb om London Throughout Times, og den første tekst eleverne mødte, var en introducerende sagprosatekst om London i det 18. århundrede.

  1. Til denne introducerende sagprosatekst skulle eleverne i mindre grupper glosere et mindre afsnit hver. Gloserne med oversættelse blev afleveret til mig, som satte dem sammen til en fuld gloseliste. Derudover skulle eleverne indtale deres afsnit på en lydfil (som også blev afleveret til mig), og oplæsningen skulle være helt perfekt. Eleverne blev derfor også nødt til at slå udtale af gloser de var usikre på, op, og de skulle altså vide hvad de læste for at kunne lægge tryk de rigtige steder. Lektien til næste time var at læse hele introduktionsteksten, og eleverne havde nu både gloseliste og en lydfil, der kunne lette og støtte deres læsning.
  2. Den efterfølgende time fik eleverne en diktat baseret på gloselisten. Ordene (eller de blanke linjer) var skrevet ind i sætninger, som lignede sætningerne fra originalteksten, men alligevel forenklet en smule. Efter at have skrevet alle ordene (der var ti) skulle eleverne også prøve at forklare gloserne eller oversætte dem. Jeg rettede disse diktater ganske hurtigt derhjemme efterfølgende og sørgede for at der på hver besvarelse var mindst to rigtige forklaringer/oversættelser. De elever der ikke selv havde skrevet en eneste rigtig forklaring eller oversættelse, fik altså to af mig.
  3. Eleverne mødtes i den efterfølgende time til et spil Find en, der. Her skulle eleverne nu gå rundt og spørge hinanden ud om forklaringer/oversættelser til de gloser de ikke selv kendte forklaringer på, og skrive forklaringerne til. Vi samlede kort op ved at alle 30 elever blev harpuneret af mig til at oversætte/forklare en glose. Endelig bad jeg dem alle skrive to af gloserne ned, som de ville forpligte sig på at lære, og aflevere disse to gloser på en lille seddel med deres navn på til mig.
  4. Næste gang jeg ser eleverne, får de deres egen seddel med de to gloser på. De skal nu kunne forklare disse gloser. Kan de ikke det, må de hurtigt slå dem op. De skal nu finde en makker som de forklarer deres to gloser for. Herefter bytter de kort. De finder nu en ny makker, forklarer de to nye gloser, bytter igen kort osv.

Næste gang jeg blogger, bliver det om glosearbejdet med Bleak House-uddrag og uddrag fra Oliver Twist.

Podcasts til engelskundervisningen

mikrofonMin kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.

Den første hvor Holly Rothschild fortæller om hvordan det har været at vokse op i ’the county prison’, er perfekt til det klassiske introemne Growing Up, og den anden i hvilken Abdi Hussein fortæller om sin immigration til USA, er ligeså perfekt til et tema om immigration, amerikanske værdier og hvad har vi ellers inden for den genre.

Twitter Magnets

twittermagnetsTwitter Magnets  er en variant af WordMagnet-spil, hvor elever kan sammensætte sætninger ud fra en række givne ord. Twitter Magnets lader sig forbinde direkte til Twitter, hvor man altså kan poste resultatet hvis man ønsker det. Men det behøver man jo ikke.

Elever kan bruge Twitter Magnets til at skrive små one-liners som opsamling på en tekst eller et tema. Eller de kan skrive små digte.

Men jeg vil gerne bruge det som grammatik-træning: Et af mine klasssiske spil som jeg tit hiver op af tasken når der er lige er 10 uforberedte minutter tilbage af en time, er CountDown hvor elever skal danne det længst mulige ord (og så mange som muligt) ud af en stribe bogstaver. Med Twitter Magnets kan man lave den samme øvelse bare med sætninger. Her viser jeg så eleverne ordene på klassens projektor, og de skal nu dannes til sætninger. Parret med den længste, grammatisk korrekte sætning får point. Og er der grammatiske fejl i sætningerne, gennemgår vi selvfølgelig disse.

Hvis du har flere gode ideer til bruges af Twitter Magnets, hører jeg selvfølgelig hellere end gerne herom i kommentarfeltet.

I gear igen – første time

Så er sommerferien slut. Også for denne blogs vedkommende. Men hold nu op, hvor skal jeg grave dybt når jeg skal finde struktur og ideer frem efter mere end et år væk fra klasselokalet. Og det kan mærkes i min forberedelse. Jeg har brugt oceaner af tid på at forberede det første modul med min kommende 3.g-engelskklasse. Alt for meget tid. Så meget at venlige kolleger måtte sige at jeg skulle stoppe.  Her er hvorfor det tog så lang tid.

Den første time efter en sommerferie plejer alt for ofte for mit vedkommende at være en opremsning af regler og hensigtserklæringer. Eleverne hører ikke halvdelen af det – og glemmer det alligevel meget hurtigt igen. Så i år har jeg besluttet at vente lidt med reglerne. I stedet vil jeg udnytte at de kommer motiverede og tændte, klar til at gå i gang og lære noget nyt.

Under min barsel besluttede jeg, at jeg i år ville have fokus på at lære mine elever gloser. Det skal ske systematisk og i hvert eneste modul, og ud over de gloser de skal lære i forbindelse med tekstlæsning, var min intention at de skulle arbejde med de 570 gloser fra AWL.  Planen var at når eleverne mødte ind, skulle de læse listen igennem og markere hvilke gloser de kender, tror de kender og ikke kender. Jeg ville så følge Chuck Sandys arbejdsforslag og lade eleverne i grupper af tre finde på tre forslag til hvordan de kan arbejde med gloserne.

Men efter at have brugt timer på at tilrettelægge denne sekvens, gik det op for mig at det bare ikke fungerer i min kontekst. Eleverne får rigeligt at gøre med at fokusere på de gloser vi arbejder med i den almindelige tekstlæsning, så ideen er droppet igen. Altså ideen om de 570 AWL-gloser. Ikke ideen om særlig fokus på gloser. Eller ideen om at få dem i gang med det samme.

Så jeg i fuld gang med at indsamle måder at tilgå glosearbejdet på, så der kan arbejdes varieret med gloser fra de tekster vi læser, hver eneste time . Jeg finder inspiration i bl.a. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.25, 2000: Ord og tekst: Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og på HF af Birte Christensen, Jonna Engberg-Pedersen, Mette Grønvold og Birgit Henriksen. Og jeg finder god inspiration på bloggen Leoxicon.

Når det første emne er gennemført med systematisk glosetilegnelse, skal jeg nok skrive en liste over hvilke metoder der virkede (og ikke virkede) med hvilke tekster.

Og ellers glæder jeg mig til at stå i klasselokalet igen og til igen at få ideer der kan omformuleres til blogindlæg.

Rigtig god skolestart til jer alle.

Køn og identitet

Køn og identitet er et hot emne i mine to fag, og jeg glæder mig til at køre et forløb i engelsk om netop dette næste skoleår. Forløbet skal basere sig på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof, Unsex Me af Mette Brynaa Hansen og Anne Louise Haugaard Christiansen, som indeholder fire overordnede kapitler. Disse kapitler dækker over kønsroller og ligestilling (kapitlet Man to Woman), kønsidentiteter uden for traditionelle normer (kapitlet Gender Bender), kropsidealer (kapitlet Mind Your Body) og endelig rettigshedskampe (kapitlet Deeds and Words).

Jeg synes bogen har cool tekster og et lækkert layout, som tiltaler vores elever, og opgaverne er varierede og kreative. Det sætter jeg jo pris på. Samtidig er det et tema der er velegnet til at lægge (queer)teori ned over, så det fagligt indholdsmæssige niveau hæves hvilket gør temaet eksamensegnet.

Nå, men det hele skal ikke være boganmeldelse. Årets AT-censur inspirerede mig nemlig til noget supplerende materiale til emnet. Her stødte jeg blandt andet på denne fantastiske reklame fra Moneysupermarket.com. Den passer som fod i hose til en diskussion om det flydende kønsbegreb.

Og hvis jeg havde tid til det, så ville jeg egentlig bede eleverne om at se de to sæsoner af serien Transparent fra 2014 fra Amazon Studios (kan ses på Viaplay). Serien viser et skønt portræt af flydende identiteter, ikke bare køns- og seksualitetsidentiteter, men også identitet igennem religion og familieforhold. En sød og underholdende serie, der sætter tunge tematikker på dagordnen på en let tilgængelig måde. Selvfølgelig kan jeg ikke bare sætte eleverne til at se ca. 10 timers amerikansk serie. I virkeligheden vil jeg nok helst lade serien ligge, for den ville egne sig godt til et studieretningsprojekt med psykologi, mediefag eller måske samfundsfag, forestiller jeg mig.

Sikke en måned

Det er en ret vild måned set fra mit gymnasieengelsklærers og private perspektiv:

  • Gymnasiereform
  • Bexit-afstemning
  • Slut med barsel, jobstart, eksamensmåned

Jeg tør ikke kloge mig for meget på nogen af emnerne, men vover alligevel på denne platform at indrømme at jeg glæder mig over afskaffelsen af AT. Jeg glæder mig ligeledes over at skriftlig dansk bliver obligatorisk, og jeg glæder mig over det mundtlige forsvar af SRP. Der er også ting jeg mildt sagt er spændt på at se hvordan skal udføres rent praktisk. Ikke mindst vejledningssamtaler og prøver der skal afholdes i forbindelse med valget af studieretninger. Det bliver en presset tid. Man kan læse aftaleteksten her.

Og Brexit? Så denne lille film – og grinede. Og mindedes Monty Python.

Og endelig, ikke mere barsel til mig.  Jeg er startet på job med at være censor på en masse årsprøver og eksaminer. Så læsere må bære over med mig: Jeg skal lige i gang igen i de nye rutiner inden der kommer mere på bloggen.

10 forslag til tekstlæsning uden arbejdsspørgsmål

nærlæsningNoget af det mest komplicerede i mine fag, synes jeg, er at stilladsere eleverne til at lave (og ikke mindst at skrive) den formfuldendte, sammenhængende analyse og fortolkning. Jo jo da, vi prøver at understøtte eleverne med diverse analysemodeller hvor vi langsomt bygger mere og mere på, men ofte bliver resultatet at elevernes analyse bliver skematisk og usammenhængende, og at den smukt udformede fremstilling hvor de samme pointer i en tekst netop understøttes af forskellige elementer af tekstanalysen, udebliver.

I stedet for at give eleverne analysemodeller giver man så eleverne klassiske arbejdsspørgsmål til teksterne, og nu går det pludselig meget bedre med at få den sammenhængende analyse og fortolkning frem. Men det er der helt ærligt ikke meget at sige til, for spørgsmålene leder jo lige præcis eleverne derhen hvor man vil have dem. Og selvom arbejdsspørgsmålene nok er med til at vise eleverne hvordan de nærlæser på specifikke tekststeder, så er de i markant mindre grad med til at lære eleverne selvstændigt at finde de centrale tekststeder når der ikke er understøttende arbejdsspørgsmål til.

Arbejdsspørgsmål i tekstlæsning peger altså eleverne præcis derhen hvor vi vil have dem, men de er i mindre grad med til at træne blikket for relevansen af de enkelte analysedele til hver enkelt tekst. Det er min påstand. Det er helt uvidenskabeligt og udelukkende baseret på mavefornemmelse. Ikke desto mindre er dette min erfaring, men måske skyldes det selvfølgelig bare at jeg ikke er i stand til at undervise klart nok på denne måde.

Nå, men hvad er alternativet? Hvordan underviser vi i tekstnærhed uden at blive for skematiske og uden at give køb på den selvstændige refleksion – og på en måde hvor alle elever kan være med? Jeg har knoklet med dette indlæg i et par måneder, og egentlig var det lagt på hylden da en kollega på Facebookgruppen Engelskundervisere i de gymnasiale uddannelser bragte disse spørgsmålet op. Det gav mig mod på at forsøge med indlægget igen, så stor tak til Chanett Dichmann Karlsen for både inspiration til indlægget og konkrete ideer.

Her kommer 10 forslag til alternative måder at komme ind i teksten på, som sætter elevernes tilgang i højsæde.

  1. Bed eleverne skrive en individuel fortolkningshypotese når de møder på klassen (eller som lektie derhjemme). Sæt eleverne i grupper hvor de læser hinandens hypoteser, vælger den de synes bedst om, og forsøger at bevise denne. De præsenterer hypotese og analyse på klassen.
  2. Giv eleverne et konkret analyseaspekt f.eks. miljø, personer, synsvinkel/fortælleteknik, sprog osv. Bed dem herefter finde 2-3 citater i teksten der siger noget om dette analyseaspekt, og på baggrund af elevernes citater foldes diskussionen ud, så den også kommer til at dække andre analyseelementer. Disse andre elementer kan så krydses af efterhånden som de dækkes. Trådene samles i en fortolkning, og har man startet timen med en fortolkningshypotese, kan man selvfølgelig sammenholde med denne.
  3. Den litterære kaffeklub: Foregår lidt som forslaget ovenfor, men har især fokus på den gode klassesamtale og at udvikle analyse og fortolkning i fællesskab og altså basere sine udlægninger på andres observationer.
  4. Kollaborativ virtuel analyse: Er især anvendelig ved kortere tekster/lyrik. Her er teksten delt ind i en tabel, og eleverne skriver nu individuelt umiddelbare betragtninger for hver eneste linje i teksten. Disse samles så op på klassen.
  5. Tavs time: Nok særligt velegnet til mindre tekstuddrag eller kortere tekster (lyrik). I min beskrivelse er der især fokus på åbningen af en tekst, men det kan i ligeså høj grad være samlende fortolkning der er i fokus.
  6. Fokus på semantiske skemaer eller ordklasser. Lad eleverne undersøge en bestemt ordklasse i teksten eller lave semantiske skemaer, og se om dette ikke kan bruges til at åbne op for teksten. Det er min erfaring at der (især i lyrik) altid er noget at hente ved at studere ordklasserne som jeg skriver om i dette indlæg om digtlæsning på Smartboardet.
  7. Når eleverne laver arbejdsspørgsmål (eller undrespørgsmål), træner de også deres evne til at sætte fokus på centrale elementer i en tekst. Man kan hjælpe eleverne med at strukturere disse spørgsmål ved at bede om at få alle spørgsmål op på tavlen. Herefter skal eleverne i en klassediskussion blive enige om hvor det ville være godt at starte, og hvor man så bevæger sig hen efter hvert spørgsmål. På den måde bliver øvelsen altså ikke blot en øvelse i at stille de rigtige spørgsmål til en tekst, men også en øvelse i at systematisere og strukturere sin analyse og fortolkning.
  8. Fokuser på kontraster. Kontraster er altid et godt sted at starte, synes jeg. Bed eleverne identificere mindst fem kontraster i teksten (det kan være mellem to karakterer, mellem miljøet og en karakter, mellem to miljøer, to sproglige greb der står i kontrast og så videre. Gør eventuelt øvelsen visuel ved at opstille kontrasterne grafisk og på linjen mellem elementerne, skrives så tolkning af disse betragtninger.
  9. Gæt tankerne. Bed eleverne udvælge nogle konkrete episoder i teksten (eller konkrete tekststeder). Skriv disse ned i den ene kolonne i en tabel med 2 kolonner, og i cellen overfor skrives nu karakterernes tanker under disse handlinger.
  10. Læs de første 10 linjer af teksten, og dan et overblik over teksten ud fra dette. Hvad lærer vi? Hvad skal vi holde øje med? Gennem læsningen af teksten er det så disse elementer især eleverne arbejder med. Og måske skal der justeres undervejs? Dette er især velegnet hvis man læser teksten sammen på klassen frem for derhjemme som lektie.

Jeg vil gerne sætte fokus på at bruge elevernes indgang til teksten i langt højere grad, og jeg vil gerne være bedre til at træne deres evne til at åbne op for teksterne vi læser – og ikke mindst deres tro på at de faktisk kan dette. Så når jeg vender tilbage fra barsel, vil jeg give mig selv den udfordring at jeg i en længere periode (måske et helt semester) ikke må bruge klassiske arbejdsspørgsmål, men kun give eleverne generelle instruktioner der kan hjælpe med at få gang i analysen og fortolkningen.

Opsamling med emojis

EmojisMin kollega Kristine fortalte mig den anden dag om en god ide til at samle op på oversigtsforløbet i dansk og historie. Her fik eleverne i grupper en periode som de skulle referere i emojis – altså ingen ord! De lavede screenshots af deres billeder og delte disse med resten af klassen, som nu skulle gætte perioden bag hvert sæt emojis. Det kom der rigtig fine diskussioner ud af: Først da gruppen skulle blive enig om hvilke emojis skulle med, og igen da grupperne skulle gætte hinandens. Kristine fortæller at øvelsen tog 20 minutter. Tak for den øvelse, Kristine!

Og mangler man andre ideer til opsamlingssøvelser/remedieringsøvelser, så kan jeg varmt anbefale at klikke ind på Tine Lund Klejs’ indlæg på IT i gymnasiet  og læse hvordan hun har brugt memes til tekstforståelse og grammatik.

Shakespeare 400

Shakespeare theatreDet er næppe gået nogens næse forbi at 2016 er 400-året for Shakespeares død. Den 23. april blev hans arv fejret med masser af shows og begivenheder rundt om i verden. Det mindede mig om et par morsomme sketches og fortolkninger som måske kan bruges til at krydre Shakespeare-undervisningen med.

Den første er en sketch med Rowan Atkinson og Hugh Laurie hvor førstnævnte får skåret Hamlet ind til benet.

The Reduced Shakespeare Company har taget på sig at formidle Shakespeares samlede værker på halvanden time, og hele showet kan ses her.

Og Hamlet ligger på psykologens briks i Monty Pythons sketch her.

Jeg ville selvfølgelig også gerne have linket til sketchen fra BBCs store Shakespeare-show hvor selveste Prince Charles blandede sig i hvordan Hamlets to-be-or-not-to-be-monolog skulle fremføres, men denne video er pillet ned af rettighedshaverne.

Hvis I nu sidder derude med gode Shakespeare-links, som I altid viser eleverne, så må I meget gerne også dele dem her i en kommentar.