Værklæsningsskabelon

Jeg hilser det meget velkomment at der nu er indført værklæsning i læreplanen til engelsk. Jeg glæder mig til at læse hele romaner med mine elever og fordybe mig i teksterne med dem, men det er ingen hemmelighed at denne form for tekstlæsning også volder nogle problemer med hensyn til vedholdenhed, at skabe overblik og at fastholde interessen. Jeg har derfor forsøgt at lave en værklæsningsskabelon, som giver forslag til hvordan man kan strukturere ca. 11 modulers (á 90 minutter) romanlæsning med en klasse. Her er penslet øvelser ud til hvert eneste modul, men da det er en skabelon, som ikke er møntet på nogen konkret roman, tager den selvfølgelig ikke højde for hvornår og hvordan noget passer ind i lige præcis den roman som du måske vil læse med din klasse. Der er heller ingen forslag til baggrundslæsning, eller hvordan romanen kan sættes ind i en historisk eller litterær sammenhæng. Det er et rent tekstlæsningsforslag til 11 moduler, som forhåbentlig kan være et bud på hvordan man kan holde fagligheden samtidig med variationen og interessen i læsningen af et værk.

Man kan hente min værklæsningsskabelon lige her eller under materialer. Det er sjældent jeg får læst ordentlig korrektur, og det er heller ikke sket denne gang, så fejl og mangler må man æde. Langt de fleste af ideerne i skabelonen er genbrug eller hentet andre steder fra. Fx har jeg ladet mig kraftigt inspirere af Joanne Collie og Stephen Slater: Literature in the Language Classroom. Cambridge University Press, 1987. (Hvis du Googler den, kan du faktisk downloade den som pdf). Derudover faldt jeg over artiklen 103 Things To Do Before/During/After Reading Reading Rockets. Det var bestemt også inspirerende.

Skolestartsindlæg

Ferien for mit vedkommende slut. Jeg er tilbage ved computeren og forbereder årsplaner, forløbsplaner og timer, så det meste er klart inden eleverne møder ind om en uge. Så jeg fandt et gammelt indlæg om det at starte efter ferien.

Her finder du forslag til aktiviteter til det første møde med eleverne efter ferien – nye og gamle. Der er også ideer til hvordan du som (ny) lærer kan få struktur på arbejdet.

Rigtig god arbejdslyst.

Årets sidste

summer billedeSå er vi der igen. Skoleårets sidste dage, og jeg glæder mig garanteret ligeså meget til ferie som alle andre. Der bliver ingen blogindlæg i ferien, men det betyder ikke at jeg ikke leder efter inspiration til emner at skrive om næste skoleår. Jeg har planer om følgende:

  • Et indlæg med en værklæsningsskabelon – en ide til hvordan man kan skrue ti modulers værklæsning sammen, nu hvor værklæsning igen er kommet ind i læreplanen i engelsk på STX.
  • Et indlæg om vedholdenhed – fordi jeg var rasende på mine elever over at så mange af dem smuttede (meget!) før tid til den skriftlige eksamen i stedet for at arbejde grundigt med deres produkter.
  • Et indlæg om skriftlighed og perfektion – fordi jeg i den anden helt anden grøft har et par elever der er så perfektionistiske at de slet ikke kan få deres kloge tanker ned på papiret og derfor ender med slet ikke at aflevere eller aflevere meget lidt (men godt).
  • Et indlæg der skitserer en elevs hverdag i skolen. Jeg kunne godt tænke mig at følge en elev til alle timer en hel dag for at tegne et portræt af gymnasieelevens hverdag.
  • Et indlæg der beskriver mit arbejde med Klassenotesbogen i OneNote.

Men disse planer er stadig mest kun grove ideer (undtagen den første). Så jeg vil rigtig gerne have lidt inspiration fra læsere. Hvis du har et emne du godt kunne tænke dig at jeg researchede lidt på og skrev et indlæg om, så hører jeg hellere end gerne om det. Skriv endelig en kommentar i kommentarfeltet nedenfor, eller post en kommentar på Facebook. Jeg ville sætte stor pris på al den inspiration jeg overhovedet kunne få.

Rigtig god sommer til alle. Vi høres ved til august.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Repetition af det faglige ordforråd

Når eleverne skal repetere et emne og teksterne inden for dette, kan man i grupper give dem en lang stribe faglige gloser/begreber (årstal kan også inkluderes) der er knyttet til emnet. Gloserne skal være klippet separat ud – et sæt pr. gruppe. Og gider man ikke klippe det hele selv, kan man jo printe ordene på et ark og bede grupperne selv klippe dem ud inden øvelsen går i gang.

Herefter får eleverne titlen på en af (kerne)teksterne, og eleverne skal nu diskutere hvilke af gloserne/begreberne, der kan knyttes til denne tekst – og selvfølgelig forklare hvorfor. Når teksten er færdigdiskuteret, kan eleverne tage et billede til deres noter af de valgte gloser, inden de så skriver en sammenfatning af deres diskussion på ca. 5 minutter. Herefter får de en ny titel på en tekst som skal diskuteres. På den måde får eleverne rig mulighed for både at give faglige forklaringer på gloserne/begreberne, de får god træning i at sætte teksterne ind i emnets sammenhæng, og de får også tydeliggjort hvordan der kan drages paralleller mellem teksterne. Tak til Mia for den ide.

Story Cubes – sæt gang i historiefortællingen.

20170512_095615Forleden i boghandlen faldt jeg over Story Cubes, som jeg straks impulsindkøbte. Her er tale om en æske med 9 terninger med billeder i stedet for tal, og ideen er at man slår med terningerne og bruger billederne til at lade sig inspirere til at fortælle en historie.

Disse terninger kan bruges som en uforpligtende icebreaker-øvelse, forestiller jeg mig, hvor eleverne enten individuelt eller i par fortæller historier inspireret af terningeslaget.

Her kan der gives supplerende øvelser og benspænd: Fx kan eleverne blive bedt om efterfølgende at skrive deres historie ned og pudse den af sprogligt. Eller de kan arbejde med at lade historien følge berettermodellen for derigennem at øve sig i og blive bevidst om hvordan man skaber det gode anslag, den gode spændingskurve, den gode udfasning osv. De kan selvfølgelig også blive bedt om at lade historien indeholde elementer fra det tema, klassen nu engang er i gang med at studere.

De 9 terninger kostede 150 kr. (men kan vist fås billigere andre steder). Ni terninger forslår godt nok som en skrædder en vist sted i en klasse på 30 elever, men jeg fandt den gratis app Story Dice (som godt nok ikke er helt så lækker som Story Cubes), og den ville eleverne kunne anvende på deres telefoner i stedet for.

Skrivekompendium til engelsk

skrivekompendiumSig nærmer tiden… hvor prøven skal stå. Så jeg har givet min 3.g et skrivekompendium. Jeg printede det ud og satte det i mapper til hver eneste elev. Forrest i mappen printede jeg så deres rettede terminsprøvestile ud og satte det ind. De har fået bud på at de skal tage kompendiet med til eksamen (mine elever skal til den analoge skriftlige eksamen).

Til sidst i kompendiet er 21 (tror jeg nok) klassiske fejlsætningsfejl og grammatikken bag disse. Dette dokument har jeg taget inde fra Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser, hvor Karin Sporleder-Jepsen har været så flink at dele det.

Man kan hente kompendiet her eller finde det under materialer.

Litteraturhistoriske lærerforedrag

I år har jeg flere gange holdt litteraturhistoriske lærerforedrag på følgende måde: Eleverne har ikke læst litteraturhistorien hjemmefra, men skal I stedet på klassen google i ca. 15 minutter og finde informationer om typiske temaer for perioden, stilistiske kendetegn i teksterne, forfattere, historiske og politiske begivenheder og hvad der nu kunne være relevant.  Dette kan også have været en lektie. Efter dette skal de alle skrive mindst et centralt stikord på tavlen, og har nogen allerede taget deres ord, skal de skrive et andet. Herefter holder jeg mit forberedte foredrag ud fra deres stikord. Pointen er at alt det jeg alligevel havde tænkt mig at sige, stort set altid er repræsenteret gennem elevernes stikord på tavlen, og på den måde kan eleverne se at jeg bruger deres input (også selvom det er lidt snyd), og de kan høre mig forklare hvordan de forskellige stikord passer sammen. Jeg beder selvfølgelig eleverne uddybe deres stikord efterhånden som jeg inddrager disse, og vi benytter også lejligheden til at tale om hvilke kilder de har anvendt og disse kilders fordele og ulemper.

Mine elever læser selvfølgelig også selv tekster om litteraturhistorie, men at servere litteraturhistorien som beskrevet ovenfor kan fungere som en fin variation.

Terminsprøver og tilbagelevering

Det har lige været terminsprøvetid, og det er nu eleverne skal have den sidste afgørende feedback som de kan anvende når slaget skal stå til eksamen. Vi skal bruge nogle moduler på at arbejde med skriftlighed i klassen i min 3.g-klasse, og dette mini-forløb starter med at vi gennemgår deres terminsprøvestile.

Disse stile rettede jeg på to måder: Selve essayet skrev jeg ingen kommentarer i, men markerede hele stilen med rød, gul og grøn.

Grøn dækker over indholdsmæssigt og sprogligt gode afsnit. Grønt er godt.

Gult dækker over afsnit, som enten halter indholdsmæssigt eller ift. sproglig sammenhæng. Gule markeringer kan godt være fornuftige tanker, som bare ikke rigtig udfoldes ordentligt, eller som ikke rigtig hænger sammen med konteksten. Ligeledes kan kortere gule markeringer også demonstrere en uklar overgang/sammenhæng i teksten.

Rød dækker over en for teksten irrelevant pointe eller en pointe der er for uklart formuleret og derfor dårligt giver mening i sammenhængen. Rød kan også dækker over pointer der ikke passer ind på det tidspunkt i strukturen fx perspektiveringer midt i analyseafsnittene. Eller et analyserende sidste afsnit i stedet for en konklusion. Mindre røde ’pletter’ midt inde i andre farveområder dækker som regel over uheldigt glosevalg eller en grammatisk fejl.

 

Resultatet af en stil kunne se sådan her ud:

eksempel på farvemarkering af terminsprøve

 

Derudover udfyldte jeg rettearket udarbejdet af fagkonsulenten, som censorerne anvender til den skriftlige eksamen. Mine kommentarer her blev skrevet helt uden hensyntagen til elevernes følelser, og nederst på arket har jeg så highlightet de passende beskrivelser fra karakterbeskrivelserne. Og givet dem en karakter.

I morgen er det tilbageleveringsdag, og eleverne har fået for som lektie at studere farverne i deres stil og overveje hvorfor bestemte afsnit er markeret som de er. Timen (på 90 minutter) bliver noget af et organisatorisk puslespil.

De elever der fuldstændig har knækket koden til at skrive et essay i engelsk, sendes ud og laver delprøve 1. Herefter skal de rette deres prøve sammen.

Andre elever er delt ind i grupper efter karakterer og ca. samme udfordringer ved stileskrivning,  og  grupperne skal i og for sig løse de samme opgaver, men i forskellig rækkefølge. Grupperne kommer løbende ind og taler med mig om deres terminsprøvestile, og her har jeg udvalgt nogle fokuspunkter for hver gruppe, som vi skal have diskuteret.

En gruppe har fx ikke været så heldig med indledninger og har generelt problemer med at udlægge citater.

En gruppe (som alle har skrevet om non-fiction) har meget svært ved at knække koden til denne genre.

En gruppe har underpræsteret rent sprogligt og skal have nogle fif til selv-retning.

Nogle grupper har ikke nødvendigvis samme problemer, men så diskuterer vi det.

Jeg har noteret mig hvilke afsnit der er vellykkede i de forskellige stile, og hvilke der skal arbejdes med, og disse vil jeg bede eleverne tage frem og tale ud fra i vores samtale.

Var det et stort arbejde? Egentlig ikke – i hvert fald ikke mere end et normalt stilesæt er det. Stilene blev rettet temmelig hurtigt, da jeg blot skulle farvemarkere og skrive almindelige deskriptive (og ikke fremadrettede) kommentarer (for det fremadrettede kommer i morgen). Og at finde de relevante afsnit tog heller ikke så lang tid, for det var jo farvemarkeret.

Man kan finde arbejdssedler til grupperne under materialer. Genitiv-arket der henvises til, er et udvalg af det hav af genitiv-fejl jeg fandt i deres stile. Dette ark er ikke inkluderet.