Årets sidste

summer billedeSå er vi der igen. Skoleårets sidste dage, og jeg glæder mig garanteret ligeså meget til ferie som alle andre. Der bliver ingen blogindlæg i ferien, men det betyder ikke at jeg ikke leder efter inspiration til emner at skrive om næste skoleår. Jeg har planer om følgende:

  • Et indlæg med en værklæsningsskabelon – en ide til hvordan man kan skrue ti modulers værklæsning sammen, nu hvor værklæsning igen er kommet ind i læreplanen i engelsk på STX.
  • Et indlæg om vedholdenhed – fordi jeg var rasende på mine elever over at så mange af dem smuttede (meget!) før tid til den skriftlige eksamen i stedet for at arbejde grundigt med deres produkter.
  • Et indlæg om skriftlighed og perfektion – fordi jeg i den anden helt anden grøft har et par elever der er så perfektionistiske at de slet ikke kan få deres kloge tanker ned på papiret og derfor ender med slet ikke at aflevere eller aflevere meget lidt (men godt).
  • Et indlæg der skitserer en elevs hverdag i skolen. Jeg kunne godt tænke mig at følge en elev til alle timer en hel dag for at tegne et portræt af gymnasieelevens hverdag.
  • Et indlæg der beskriver mit arbejde med Klassenotesbogen i OneNote.

Men disse planer er stadig mest kun grove ideer (undtagen den første). Så jeg vil rigtig gerne have lidt inspiration fra læsere. Hvis du har et emne du godt kunne tænke dig at jeg researchede lidt på og skrev et indlæg om, så hører jeg hellere end gerne om det. Skriv endelig en kommentar i kommentarfeltet nedenfor, eller post en kommentar på Facebook. Jeg ville sætte stor pris på al den inspiration jeg overhovedet kunne få.

Rigtig god sommer til alle. Vi høres ved til august.

Et-ords-cirkler

For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.

cirkleEt-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.

Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.

Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.

Repetition af det faglige ordforråd

Når eleverne skal repetere et emne og teksterne inden for dette, kan man i grupper give dem en lang stribe faglige gloser/begreber (årstal kan også inkluderes) der er knyttet til emnet. Gloserne skal være klippet separat ud – et sæt pr. gruppe. Og gider man ikke klippe det hele selv, kan man jo printe ordene på et ark og bede grupperne selv klippe dem ud inden øvelsen går i gang.

Herefter får eleverne titlen på en af (kerne)teksterne, og eleverne skal nu diskutere hvilke af gloserne/begreberne, der kan knyttes til denne tekst – og selvfølgelig forklare hvorfor. Når teksten er færdigdiskuteret, kan eleverne tage et billede til deres noter af de valgte gloser, inden de så skriver en sammenfatning af deres diskussion på ca. 5 minutter. Herefter får de en ny titel på en tekst som skal diskuteres. På den måde får eleverne rig mulighed for både at give faglige forklaringer på gloserne/begreberne, de får god træning i at sætte teksterne ind i emnets sammenhæng, og de får også tydeliggjort hvordan der kan drages paralleller mellem teksterne. Tak til Mia for den ide.

Story Cubes – sæt gang i historiefortællingen.

20170512_095615Forleden i boghandlen faldt jeg over Story Cubes, som jeg straks impulsindkøbte. Her er tale om en æske med 9 terninger med billeder i stedet for tal, og ideen er at man slår med terningerne og bruger billederne til at lade sig inspirere til at fortælle en historie.

Disse terninger kan bruges som en uforpligtende icebreaker-øvelse, forestiller jeg mig, hvor eleverne enten individuelt eller i par fortæller historier inspireret af terningeslaget.

Her kan der gives supplerende øvelser og benspænd: Fx kan eleverne blive bedt om efterfølgende at skrive deres historie ned og pudse den af sprogligt. Eller de kan arbejde med at lade historien følge berettermodellen for derigennem at øve sig i og blive bevidst om hvordan man skaber det gode anslag, den gode spændingskurve, den gode udfasning osv. De kan selvfølgelig også blive bedt om at lade historien indeholde elementer fra det tema, klassen nu engang er i gang med at studere.

De 9 terninger kostede 150 kr. (men kan vist fås billigere andre steder). Ni terninger forslår godt nok som en skrædder en vist sted i en klasse på 30 elever, men jeg fandt den gratis app Story Dice (som godt nok ikke er helt så lækker som Story Cubes), og den ville eleverne kunne anvende på deres telefoner i stedet for.

Skrivekompendium til engelsk

skrivekompendiumSig nærmer tiden… hvor prøven skal stå. Så jeg har givet min 3.g et skrivekompendium. Jeg printede det ud og satte det i mapper til hver eneste elev. Forrest i mappen printede jeg så deres rettede terminsprøvestile ud og satte det ind. De har fået bud på at de skal tage kompendiet med til eksamen (mine elever skal til den analoge skriftlige eksamen).

Til sidst i kompendiet er 21 (tror jeg nok) klassiske fejlsætningsfejl og grammatikken bag disse. Dette dokument har jeg taget inde fra Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser, hvor Karin Sporleder-Jepsen har været så flink at dele det.

Man kan hente kompendiet her eller finde det under materialer.

Litteraturhistoriske lærerforedrag

I år har jeg flere gange holdt litteraturhistoriske lærerforedrag på følgende måde: Eleverne har ikke læst litteraturhistorien hjemmefra, men skal I stedet på klassen google i ca. 15 minutter og finde informationer om typiske temaer for perioden, stilistiske kendetegn i teksterne, forfattere, historiske og politiske begivenheder og hvad der nu kunne være relevant.  Dette kan også have været en lektie. Efter dette skal de alle skrive mindst et centralt stikord på tavlen, og har nogen allerede taget deres ord, skal de skrive et andet. Herefter holder jeg mit forberedte foredrag ud fra deres stikord. Pointen er at alt det jeg alligevel havde tænkt mig at sige, stort set altid er repræsenteret gennem elevernes stikord på tavlen, og på den måde kan eleverne se at jeg bruger deres input (også selvom det er lidt snyd), og de kan høre mig forklare hvordan de forskellige stikord passer sammen. Jeg beder selvfølgelig eleverne uddybe deres stikord efterhånden som jeg inddrager disse, og vi benytter også lejligheden til at tale om hvilke kilder de har anvendt og disse kilders fordele og ulemper.

Mine elever læser selvfølgelig også selv tekster om litteraturhistorie, men at servere litteraturhistorien som beskrevet ovenfor kan fungere som en fin variation.

Terminsprøver og tilbagelevering

Det har lige været terminsprøvetid, og det er nu eleverne skal have den sidste afgørende feedback som de kan anvende når slaget skal stå til eksamen. Vi skal bruge nogle moduler på at arbejde med skriftlighed i klassen i min 3.g-klasse, og dette mini-forløb starter med at vi gennemgår deres terminsprøvestile.

Disse stile rettede jeg på to måder: Selve essayet skrev jeg ingen kommentarer i, men markerede hele stilen med rød, gul og grøn.

Grøn dækker over indholdsmæssigt og sprogligt gode afsnit. Grønt er godt.

Gult dækker over afsnit, som enten halter indholdsmæssigt eller ift. sproglig sammenhæng. Gule markeringer kan godt være fornuftige tanker, som bare ikke rigtig udfoldes ordentligt, eller som ikke rigtig hænger sammen med konteksten. Ligeledes kan kortere gule markeringer også demonstrere en uklar overgang/sammenhæng i teksten.

Rød dækker over en for teksten irrelevant pointe eller en pointe der er for uklart formuleret og derfor dårligt giver mening i sammenhængen. Rød kan også dækker over pointer der ikke passer ind på det tidspunkt i strukturen fx perspektiveringer midt i analyseafsnittene. Eller et analyserende sidste afsnit i stedet for en konklusion. Mindre røde ’pletter’ midt inde i andre farveområder dækker som regel over uheldigt glosevalg eller en grammatisk fejl.

 

Resultatet af en stil kunne se sådan her ud:

eksempel på farvemarkering af terminsprøve

 

Derudover udfyldte jeg rettearket udarbejdet af fagkonsulenten, som censorerne anvender til den skriftlige eksamen. Mine kommentarer her blev skrevet helt uden hensyntagen til elevernes følelser, og nederst på arket har jeg så highlightet de passende beskrivelser fra karakterbeskrivelserne. Og givet dem en karakter.

I morgen er det tilbageleveringsdag, og eleverne har fået for som lektie at studere farverne i deres stil og overveje hvorfor bestemte afsnit er markeret som de er. Timen (på 90 minutter) bliver noget af et organisatorisk puslespil.

De elever der fuldstændig har knækket koden til at skrive et essay i engelsk, sendes ud og laver delprøve 1. Herefter skal de rette deres prøve sammen.

Andre elever er delt ind i grupper efter karakterer og ca. samme udfordringer ved stileskrivning,  og  grupperne skal i og for sig løse de samme opgaver, men i forskellig rækkefølge. Grupperne kommer løbende ind og taler med mig om deres terminsprøvestile, og her har jeg udvalgt nogle fokuspunkter for hver gruppe, som vi skal have diskuteret.

En gruppe har fx ikke været så heldig med indledninger og har generelt problemer med at udlægge citater.

En gruppe (som alle har skrevet om non-fiction) har meget svært ved at knække koden til denne genre.

En gruppe har underpræsteret rent sprogligt og skal have nogle fif til selv-retning.

Nogle grupper har ikke nødvendigvis samme problemer, men så diskuterer vi det.

Jeg har noteret mig hvilke afsnit der er vellykkede i de forskellige stile, og hvilke der skal arbejdes med, og disse vil jeg bede eleverne tage frem og tale ud fra i vores samtale.

Var det et stort arbejde? Egentlig ikke – i hvert fald ikke mere end et normalt stilesæt er det. Stilene blev rettet temmelig hurtigt, da jeg blot skulle farvemarkere og skrive almindelige deskriptive (og ikke fremadrettede) kommentarer (for det fremadrettede kommer i morgen). Og at finde de relevante afsnit tog heller ikke så lang tid, for det var jo farvemarkeret.

Man kan finde arbejdssedler til grupperne under materialer. Genitiv-arket der henvises til, er et udvalg af det hav af genitiv-fejl jeg fandt i deres stile. Dette ark er ikke inkluderet.

Vurderingskriterier for de faglige mål

Eleverne hos os har lige fået terminskarakterer. Sidste gang jeg skulle give karakterer, havde jeg flere dårlige oplevelser med elevsamtaler hvor eleverne stillede sig meget uforstående over for deres karakterer og havde svært ved at forstå de abstrakte forklaringer jeg kom med. Derudover nægter jeg nogen sinde mere at sige til en elev at hun bare skal sige noget mere i timerne eller bare lave lektier, så skal hun se, så stiger karakteren nok.

Så som modtræk har jeg lavet et vurderingsskema hvor jeg har forsøgt at udpensle de faglige mål der optræder i bekendtgørelsen for engelsk B-niveau.  Konkret tog jeg skemaet for bedømmelseskriterier (som findes i vejledningen) og ”oversatte” og eksemplificerede disse kriterier. Skemaet består – som man kan se – af to kolonner hvoraf den højre er til elevernes egne kommentarer. Tanken var at eleverne skulle gøre sig overvejelser hjemmefra om hvordan de selv vurderer sig i forhold til de forskellige krav. Hvad har de svært ved? Hvad behersker de? Dette skulle være udgangspunktet for samtalen, men det blev alligevel lidt kunstigt når jeg nu også har min vurdering – og det jo trods alt er den der tæller. For at gøre det helt tydeligt for eleverne hvor jeg mente at de skulle sætte ind, havde jeg markeret de mål som jeg mente eleverne beherskede, delvist beherskede og ikke beherskede med grøn, gul og rød.

vurderingskriterier farvevurderingskriterier farve 2

På denne måde fik eleverne en meget overskuelig og visuel forståelse af hvad de præcis skulle arbejde med. Det har fungeret meget fint, og det er en evalueringsform som jeg vil blive ved med at bruge fordi den så tydeligt og konkret fortæller eleverne om deres faglige niveau og giver anvisninger til det videre arbejde. Skemaet kan hentes her eller under materialer, og har man kommentarer eller forslag til rettelser hører jeg meget gerne om det.

Gruppearbejde – samarbejdskompetencen

group-workGruppearbejder kan være af både kooperativ eller kollaborativ art. Den kooperative tilgang, hvor eleverne altså hver især tager sig af en delopgave som så sættes sammen efterfølgende, bruges til mere lukkede opgavetyper med klare produkter, som fx når elever sættes til at producere gloselister og oplæsninger for hinanden. Den kooperative tilgang til gruppearbejde er også den der især kommer til udtryk i matrixgrupper hvor hvert medlem har tilegnet sig specifik viden der skal formidles til de øvrige medlemmer.

De kollaborative arbejdsprocesser forventer vi undervisere at eleverne bruger i mere kreative og åbne opgaver hvor produktet altså ikke er givet på forhånd, men hvor elevernes tolkning af produktet netop er i fokus. Denne type opgave kan være meget motiverende for mange elevtyper, men også krævende og uoverskuelig netop fordi slutmålet kan være temmelig abstrakt.

Især i det kollaborative gruppearbejde vil vi lærere gerne have at eleverne ikke bare uddelegerer opgaverne imellem sig, men faktisk bruger hinandens tanker og ideer i hele processen til at få udarbejdet produktet. Og et af de problemer jeg ofte oplever i denne type gruppearbejde er at eleverne netop lægger for meget fokus på produktet og arbejdsfordelingen frem for fokus på det faglige udbytte af samarbejdet. Så her kommer nogle ideer til hvordan man måske kan hjælpe eleverne til en bevidsthed om det gode samarbejde i en kollaborativ proces.

  1. Elever kan gøres bevidste om deres egne styrker og svagheder i gruppearbejde gennem refleksionsøvelser. Bed eleverne udforme selvportrætter, som de så præsenterer for hinanden i gruppen. Herefter kan de kort prøve at diskutere hvad gruppens samlede styrker og svagheder er, hvilke problemer de måske kommer til at støde ind i, og hvad de måske kan gøre hvis dette sker.  I et længere gruppearbejde over flere moduler kan det måske endda give mening løbende at indlægge små evalueringsrunder hvor gruppen diskuterer eventuelle justeringer i deres tilgang til arbejdet. Her skal der dog være klare retningslinjer for hvad der diskuteres og hvordan, så dette ikke ender med at et enkelt medlem, der måske ikke fungerer optimalt, hænges ud. Jeg har fået lov til at dele en opskrift på sådanne selvportrætter af Katinka Gøtzsche fra Silkeborg Gymnasium, som selv har ladet sig inspirere af materialer fra psykolog Helle Jensen i udarbejdelsen af arbejdsark til portrættet. Hverken den indledende øvelse med præsentationen af selvportrættet eller den efterfølgende diskussion behøver at være lange seancer, men måske giver det god mening, den første gang eleverne sættes til dette, at bruge lidt længere tid. Gør man det til en fast del af starten på længerevarende gruppearbejder, kan eleverne forhåbentligt både arbejde målrettet med deres egne svagheder i et gruppearbejde og hurtigt lære at udtrykke væsentlige behov de måtte have for at kunne arbejde optimalt. Ud over at blive mere bevidste om deres egen rolle for at et gruppearbejde bliver godt, er pointen med disse refleksioner også at man ikke venter til efter gruppearbejdet med meta-refleksionerne (”hvad gik godt”, ”hvad skal jeg huske til næste gang”). Ved at italesætte det allerede inden gruppearbejdet starter, har eleverne en bedre forudsætning for at tage fat i de udfordringer ved gruppearbejdet der måtte opstå hen ad vejen.
  2. I gruppearbejdet kan eleverne kan styres med små kooperative brainstorms for at hjælpe alle gruppemedlemmer til at have noget at bidrage med. Uanset hvordan man har det med innovative processer, er der rigtig meget inspiration at hente til øvelser der kan generere masser af ideer, og hvordan man kan arbejde videre med disse ideer, på Design To Improve Life-kompasset. Eleverne kan altså brainstorme individuelt inden de samles i det mere kollaborative gruppearbejde efterfølgende.
  3. Morten Mølgaard Pedersen, som skriver bloggen Inkshed, har for nylig delt et vidunderligt gruppeværklæsningsforløb – Literature Circles – som er baseret på gruppernes meget selvstændige tilgang til værket. Gruppemedlemmer får hver på skift bestemte roller i værklæsningen som er essentielle for resten af gruppens udbytte. Disse roller er nøje beskrevet på Mortens blog her.

Jeg har endnu ikke selv afprøvet nogen af disse tilgange til gruppearbejde af, men er på det seneste blevet overbevist om det væsentlige i at bevidstgøre eleverne mere om deres rolle i et gruppearbejde; de skal lære at lære af hinanden. Og jeg vil glæde mig til at starte et projekt om selvportrætter i gruppearbejder op i min 2.g-klasse hvor deres næste selvvalgte værk også skal læses i en litteraturkreds.

Igen siger jeg stor tak til kollegerne på Silkeborg Gymnasium i særdeleshed til Katinka Gøtzsche, som har fortalt mig om elevernes selvportrætter og vist mig hvordan dette med fordel kan bruges i forbindelse med styrkelse af elevernes samarbejdskompetencer.