Mini-whiteboards

Det er efterhånden et par år siden at min arbejdsplads investerede i et par ’klassesæt’ af mini-whiteboards, og de er blevet et pædagogisk værktøj, som jeg hyppigt kører med ned til klassen. Her kommer lige en liste på fire forskellige arbejdsformer, som jeg bruger disse whiteboards til.

1: Når eleverne laver gruppearbejde, får hver gruppe et whiteboard de skal skrive noter på. Når jeg går rundt mellem grupperne, kan jeg meget let spørge ind til disse noter, som de så kan forklare for mig. Det gør elevernes arbejde meget mere gennemsigtigt for mig. Eleverne i gruppen kan også efterfølgende præsentere deres færdige produkt for mig med udgangspunkt i deres noter på whiteboardet. Efter gruppearbejdet får eleverne 10 minutter til at skrive deres fælles noter ind i deres individuelle notesbøger.

2: Når elever arbejder med grammatiske øvelser, beder jeg dem også tit besvare deres øvelser på whiteboards. Skal de fx lave indsætningsøvelser eller bøje ord eller lignende, beder jeg dem skrive deres svar på whiteboardet, og med jævne mellemrum skal de holde deres whiteboards op og lade mig tjekke inden de går videre. Det giver mig en klar fornemmelse af hvem der er nået hvor langt, og hvem der måske har brug for at få tingene forklaret en ekstra gang. Og vi undgår en lidt langsommelige fælles opsamling på klassen.

3: Det behøver ikke kun være grammatiske øvelser hvor eleverne skriver deres svar på mini whiteboards. Det kan også være brainstormøvelser hvor elever skal skrive et ord de umiddelbart tænker på, eller repetitionsøvelser hvor elever skal skrive bestemte begreber eller lignende. Når eleverne holder deres tavler med svar op, kan jeg lynhurtigt danne mig et overblik over hvem der har et svar jeg gerne vil have uddybet på klassen.

4: De små whiteboards er perfekte til quizzer og konkurrencer på klassen hvor hver gruppe skal holde deres svar op. Jeg kan så meget hurtigt se, hvilke grupper skal have point for korrekt svar.

De kreative pedeller på skolen har designet den smarte whiteboard-holder med hjul, så whiteboards med penne og tavleklude er klar til at blive skubbet ned til klassen.

Snap Literature og LynFormuleringer

Så kan sommerferien vist ikke strækkes længere. Jeg er langsomt ved at starte op på både arbejde og på bloggen igen, og skoleårets første indlæg kommer til at handle om mit seneste undervisningsorienterede indkøb, som jeg glæder mig til at komme igang med at bruge.

Jeg har længe været stor fan af LynLitteratur, som jeg blandt andet har skrevet om her, så da jeg så at spillet nu var kommet i en engelsk udgave, skyndte jeg mig straks at købe et par eksemplarer.

Jeg glæder mig til at bruge den engelske version til øvelser i forbindelse med værklæsning, men også generelt når vi taler tekster.

Derudover blev jeg fristet af firmaets andet lille spil, LynFormuleringer, som jeg har tænkt at jeg nok kan bruge når jeg skal til at træne den debatterende artikel med min 2.g dansk-klasse, men som især virker oplagt som introduktion til opgaveskrivning, måske til 3.g’ernes SRP der skydes i gang om et par måneder.

Man kan se på og købe disse spil og flere hos firmaet Klods-Hans for viderekomne. Her finder man også ideer til hvordan spillene kan bruges i undervisningen.

Lidt mere om repetitionsspil – Kamæleon og Outburst

I disse dage hvor det er sidste skoledag, har jeg haft mulighed for at prøve mit kamæleon-spil af. Jeg printede mine kategorier (mine ord) i forskellige farver og gav hver gruppe (5 elever i hver gruppe) et sæt.

Dette sæt skulle de sende til næste gruppe, når de havde spillet deres runde færdig. Med de forskellige farver var det let at holde styr på de forskellige sæt, og ved at sende sættene rundt skulle jeg heller ikke klippe ret meget.

Eleverne var begejstrede for spillet og fangede hurtigt reglerne:

  • Hver gruppe får 5 kort (af samme farve) hvoraf det ene kort består af spørgsmålstegn (kamæleon-kortet).
  • På skift siger hver elev et ord der lægger sig til temaet/begrebet på kortet.
  • Kamæleonen skal forsøge at skjule sin manglende viden om ordet/begrebet ved at give så godt et ord som muligt i forhold til de andres ord.
  • Når alle har sagt et ord, gætter alle på hvem de mener, kamæleonen er. Kamæleonen får 1 point for hver deltager der IKKE gætter på vedkommende, mens spillere der gætter kamæleonen, ligeledes får 1 point. Kamæleonen kan score yderligere 2 point ved at gætte temaet/begrebet på kortet.

Da vi havde spillet Kamæleon, lavede vi en repetitions-version af Outburst. Jeg delte de 6 eksamenstemaer til eksamen ud til forskellige grupper, som skulle lave en liste med 10 centrale ord/begreber til deres tildelte tema. Herefter deltes klassen ind i 2 hold – tre grupper på hvert hold. Grupperne skiftedes nu til at give det modsatte hold titlen på deres tema, og modstanderholdet skulle så råbe så mange ord inden for dette tema som de kunne komme i tanke om. Modstandergruppen fik 1 point for hvert ord, som stod på udfordrer-gruppens seddel. Det viste sig at være en fin lille repetitionsøvelse, hvor alle elever fik tænkt over centrale gloser og begreber der knytter sig til hvert emne.

Kamæleon-repetitionsspil

Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.

Ideen kommer fra et spil der hedder The Chameleon (udgivet af La Mame Games). Spillet går ud på at hver spiller (i en gruppe på 4-6 spillere) får et kort uddelt med et ord (tekst/begreb/navn) fra undervisningen. Som man kan se, mangler der på ét kort inden for hvert sæt et ord. Den der i hver runde mangler et ord, er kamæleonen som skal forsøge at tilpasse sig, så de andre spillere ikke opdager at vedkommende faktisk ikke kender ordet.

En runde starter med at kortene til runden fordeles tilfældigt og uden at man ved hvem har hvad. En spiller siger et stikord til rundens ord. Står der fx på kortet ’Frankenstein’ kunne en spiller sige ’science’, en anden ’monster’, en tredje ’The Gothic’, mens den fjerde spiller – som ikke kender ordet – måske ville sige ’vampire’. Når alle spillere har sagt deres ord, gælder det om at gætte på hvem der IKKE kendte ordet. Til dette bruges de ’gættesedler’, som hver deltager har fået udleveret: Spilleren vælger hvilken spiller man mener er kamæleonen, og spillernes gæt afsløres på samme tid. Gætter en spiller rigtigt på hvem der IKKE kendte ordet, får spilleren 1 point. For hver spiller der gætter forkert, får kamæleonen 1 point.

Hvis spilleren uden ordet, skal starte runden, må denne bare prøve sig frem.

Når en runde er slut, deles kortene til næste rundes ord ud, og man starter forfra med det nye ord. Er der mindre end 6 spillere i en gruppe, tager man bare tilsvarende antal kort væk, men kortet med spørgsmålstegnene bliver selvfølgelig i sættet.

Repetitionselementet i spillet er både at eleverne skal huske konteksten hvori de forskellige ord optræder, men også når man som kamæleon skal forsøge at dechifrere den øvrige gruppes ord.

Man kan de mit eksempel på Kamæleon-spillet her eller under materialer.

 

Kolonneskrivning: Hvad ved jeg, og hvad ved jeg ikke?

I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.

Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.

Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonderEdutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.

En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.

Grammatisk foldehistorie

Som min kollega Sidsel skrev om på sin blog for nogen tid siden, var vi på udveksling på Thor Heyerdahl Gymnasium i Kiel. Her scorede jeg – fra samme matematiktime som Sidsel nævner – en ide til en lille grammatikøvelse: Grammatisk foldehistorie.

Jeg giver eleverne et lille tekstuddrag og beder dem tælle antallet af ord fra tre forskellige ordklasser (eller en grammatisk konstruktion). Disse skrives på en linje under teksten. Eleverne skal nu folde papiret, så man kun kan se antallet af ord i de tre ordklasser. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, der nu skal digte en historie, der indeholder præcis det antal af ord fra de tre ordklasser. Igen foldes papiret, så det nu kun er den nye tekst der ses, og papiret sendes til næste sidemand, der skal tælle ord i de tre ordklasser, folde papiret, sende det videre og lade næste sidemand skrive en ny tekst.

Du kan se mit eksempel på hvordan papiret er bygget op her eller under materialer. Dokumentet består af to forskellige folde-tekster, så kun hver anden elev får den samme fra start.

Film på The New Yorker

Mangler man gode (engelske) kortfilm til sin undervisning, er det værd at kaste et blik på The New Yorker: The Screening Room.  Her finder man en stribe kvalitetskortfilm og en tilhørende ’story behind them’.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke er alle filmene der er tilgængelige ‘in your region’, som der står, men mange er, og de er gode.

Faktisk er der på The New Yorkers hjemmeside masser af virkelig gode små videoer, som kan understøtte artikler fra bladet og bruges i forskellige forløb. Jeg blev især selv draget af denne Backstory om The Gun Owners of the Parkland Generation, som handler om en billedserie om teenagere der vokser op med en kærlighed til deres våben. Den tilhørende billedreportage kan læses her.

Begrebs-café – mellem matrix og vismand

Begrebs-café er en struktur der minder lidt om CL-øvelsen ’Besøg en vismand’ og er en afart af matrix-grupper. Jeg brugte øvelsen i forbindelse med en temmelig lang tekst med forskellige begreber som eleverne skulle opnå forståelse for. Hver elev (jeg har en klasse på 32) blev bedt om at læse et mindre uddrag af teksten, som dækkede over et enkelt eller to centrale begreber. Disse uddrag kunne læses uafhængigt af hinanden.

Eleverne fik nu en liste med omtrent 15 forskellige begreber, som de skulle kunne definere. Eleverne satte sig sammen med de 2-3 andre elever, der havde læst samme uddrag, fandt deres begreber på listen og blev enige om hvordan disse skulle defineres i ca. to sætninger, og hvordan man kunne supplere definitionen med forklaringer.

Nu skulle en elev fra gruppen blive siddende og være café-bestyrer mens de andre besøgte de andre caféer og fik udfyldt deres skema med definitioner på begreber. Der var 10 caféer i alt. Efter en rum tid skulle eleverne bytte ’cafe-bestyrer’, så alle elever kom rundt og besøgte alle caféer, og alle elever prøvede at være café-bestyrere.

Fordelen ved øvelsen var, at eleverne ikke behøvede at læse hele den lange teori-tekst, men i stedet kunne bruge hinanden som ressource-personer. Ulempen var at café-bestyrerne skulle fortælle det samme temmelig mange gange. Og at det tog en del tid.

Men øvelsen kan virkelig komme til sin ret i en eksamens-repetitions-situation, forestiller jeg mig. Så jeg planlægger at mine elever til den tid skal forberede sig på et af vores gennemgåede emner i grupper: De skal sætte sig ind i de forskellige skønlitterære tekster vi har læst, teorien bag forløbet, og hvordan denne kan anvendes på teksterne, hvordan teksterne spiller sammen osv. Og så kan eleverne på skift besøge de caféer hvor de synes de har huller i deres faglige viden.

Tusind tak til Kristina Garne Holm for den idé!

Baggrundsfilm fra History Channel

Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er  omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.

Arbejd i eget tempo – og snak med alle elever

At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.

I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.

Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.

Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.

Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.

Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.